
Danfoss vil købe den tyske kompressorproducenten Bock GmbH, som har hovedkontor i Frickenhausen, Tyskland. Med købet kan den danske koncern få tilført yderligere viden og brug aflow-Global Warming Potential kølemidler (lav-GWP kølemidler).
Bock ejes i dag af Nord Holding, der er en af de førende private equity asset management-selskaber i Tyskland og forvalter aktiver for mere end 2,5 mia EUR.
Virksomheden har udviklet kompressorer til naturlige kølemidler siden 1993, og er i dag en global teknologileder inden for klimavenlige, økonomiske kompressorer.
Med opkøbet tilføjer Danfoss verdens største portefølje af semi-hermetiske kompressorer til naturlige kølemidler såsom CO2 (R744), kulbrinter og andre lav-GWP kølemidler til sin portefølje af oliefri centrifugalkompressorer, inverterscrolls, stempelkompressorer, skruekompressorer og kondenseringsenheder.
Udover hovedkontor og produktion i Tyskland, har virksomheden produktion i Tjekkiet, Indien og Kina. Der er ialt 350 ansatte.
Det har aldrig været mere relevant at fremskynde den grønne omstilling. Effektive kompressorer, der kører med kølemidler med lav-GWP, er medvirkende til at nå dette mål. Ved at udvide vores portefølje med Bock-serien af semi-hermetiske kompressorer kan vi bedre hjælpe vores kunder med at dekarbonisere. Potentialet for at reducere CO2-udledningen er enormt, lyder det i en udtalelse fra Koncernchef for Danfoss Climate Solutions, Jürgen Fischer.
Transaktionen er betinget af myndighedsgodkendelse og forventes afsluttet senest i 1. kvartal 2023.
Kilde: Danfoss

