Bygningspuljen er lukket for i år, og 7.000 ansøgere kan se frem til at få fordelt 121 mio. kr. mellem sig. Men hvordan er det gået samlet set med puljen, siden den åbnede for første gang i 2020.
Det har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opgjort, og den største bid tager ikke overraskende varmepumper sig af. 800 millioner støttekroner er der samlet set blevet sendt ud siden 2020 til varmepumpe-konvertering. Det er næsten 70 procent af alle de cirka 1,2 mia. kroner, som puljen hidtil har uddelt.
Og der er mere at komme efter. Puljen løber helt til 2026, og til den tid vil den have delt mere end 2,5 mia. kr. ud.
I løbet af de første to år og fire runder (der var to runder i 2021) er der sket en del ændringer med de forudsætninger, man skulle opfylde for at få støtte, ligesom der er ændret i beløbsstørrelsen. Det kan tydeligt ses på antal tilsagn. Her i 2022 er der givet over 13.000 tilsagn om støtte. I 2020 kom man ikke engang op på 6.000.
Mens varmepumperne er helt i front, ligger fx ventilation i den helt modsatte ende under den samlede hat, der kaldes for optimering af husets drift. Sølle 2,6 procent af den samlede støttepulje er gået til det, og det betyder en sidsteplads af de i alt fire grupper.
Isolering snupper pladsen lige over, det vil sige 3. pladsen, med 9,7 procent, mens 2. pladsen går til nye vinduer. De nappede 18,3 procent.
Fordelingen mellem landsdelene er nogenlunde jævnt fordelt. Nordjylland skraber bunden ret markant med små 3.800 tilsagn til samlede 113,8 mio. kr.
I den modsatte ende finder vi Hovedstaden, der også dækker Nordsjælland og Bornholm. Her blev givet næsten 9.800 tilsagn til samlede cirka 310 mio. kr.
Der resterende to landsdele ligger begge en smule under 9.000 tilsagn og cirka 230 mio. kr. hver
Man skal dog tage befolkningstætheden med i regnestykket, når man kigger på fordelingen, og med den i mente, er pengene faktisk mere jævnt fordelt end det kunne se ud ved første øjekast.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet/SparEnergi.dk
