Salget af varmepumper går stadig trægt herhjemme. Helt modsat det tyske marked, hvor salget nærmest buldre af sted. Og en stor del af forklaringen skal hentes i de støtteordninger, der tilbydes.
Herhjemme kan man få 17.000 kr. En velkommen, men også en noget beskeden håndsrækning, når en færdiginstalleret varmepumpe hurtigt løber op i mindst 100.000 kr. – ofte langt mere.
Og støtten gives uden blik for, hvor stor disponibel indkomst boligens ejere har. Milliardæren og landets fattigste boligejere er ligestillede.
Helt anderledes er det syd for grænsen. Her har man sammensat et markant anderledes system:
Tilskudsprocenter: Boligejere kan modtage tilskud på op til 30 % af omkostningerne ved installation af en varmepumpe. Dette tilskud kan stige til 40 % for visse typer varmepumper eller under særlige omstændigheder, såsom hvis boligejeren har en lav indkomst eller skifter fra et gammelt olie- eller gasfyr.
Målrettede tilskud: Der er særlige tilskud til boligejere med en årsindkomst under 40.000 euro, hvilket svarer til omkring 300.000 danske kroner. Dette er for at sikre, at også lavindkomstfamilier har mulighed for at opgradere deres opvarmningssystemer.
Kombination med andre ordninger: I Tyskland er det muligt at kombinere tilskuddet fra varmepumpepuljen med andre støtteordninger, såsom håndværkerfradrag, hvilket kan gøre investeringen endnu mere fordelagtig for boligejeren.
Det betyder, at i nogle tilfælde dækker staten helt op til 70 % af udgiften.
Hos organisationen Tekniq mener man, at politikerne bør kigge på den tyske løsning.
– Vi efterlyser ikke en kopi af den tyske model. Men vi kan lære noget af deres evne til at målrette indsatsen. Der bør være mere støtte til de boliger, hvor økonomien er en reel barriere for den grønne omstilling, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
Samtidig understreger han at politiske signaler spiller en afgørende rolle. Når der åbnes for nye gasfyr samtidig med, at der er vedtaget en udfasning, skaber det usikkerhed hos både boligejere og virksomheder.
– Det er enormt svært for danskerne at træffe grønne valg, når politikerne sender modstridende signaler. Vi har brug for en klar og langsigtet retning – ikke slingrekurs, siger Troels Hartung.
Selvom et bredt politisk flertal har besluttet, at gasopvarmning skal være udfaset i 2035, blev der sidste år udskiftet 4.200 gamle gasfyr med nye – en stigning på 10 procent sammenlignet med året før. Samtidig har klima- og energiminister Lars Aagaard åbnet for, at gasfyrene i de danske boliger kan brænde videre efter 2035.
– Vi forventer, at biogas kommer til at spille en større rolle i bygningsopvarmningen, end man politisk har lagt op til. Det kan give god mening nogle steder, men vi skal også turde sige, at opvarmning med gas altså bliver ret dyrt for de fleste. Vi har brug for en mere offensiv indsats for at forklare den enkelte husejer, hvor god en investering for eksempel en varmepumpe rent faktisk er, siger Troels Hartung.
Kilde: Tekniq
