Det tidligere Marselisborg Hospital i Aarhus, der i dag hedder Marselisborg Centret og er center for rehabilitering, forskning og udvikling, er i fuld gang med en større klima- og miljøindsats, der blandt andet omfatter LAR-løsninger og fornyelse af de gamle kloakledninger. Blandt andet skal fornyelsesplaner for kloakledningerne forhindre udsivning af spildevand, samt forhindre, at der ikke længere opstår gentagne, akutte skader.
Med et kloaknet, hvor de første ledninger stammer helt tilbage fra 1913 og som har været gennemsyret af skrappe kemikalier i hospitalstiden, samtidig med at bygningerne har ændret funktion over tiden, er en af de højeste prioriteter hos Marselisborg Centret, at der er overblik over ledningsnettets tilstand med 100 procents opdaterede tegninger.
– Vi har haft løbende nedbrud af de gamle betonrør over tiden, og de her akutte nedbrud koster dyrt. Samtidig er dimensioneringen jo tilpasset et helt anderledes og langt stærkere behov, så når ledningerne brød sammen, var det ubehageligt, fordi alt stoppede til og det var svært at finde de sunde rør, forklarer områdechef hos Marselisborg Centret Jan Sau Johansen.
Det er entreprenøren Per Aarsleff A/S, der med udgangspunkt i tv-inspektion udarbejder fornyelsesplanene for Marselisborg Centret. Marselisborg Centret består af 17 enkeltstående bygninger, hvoraf de første er opført i 1913.
Gennem de senere år har Aarsleff udarbejdet fornyelsesplaner over kloaknettet, hvor de på baggrund af tv-inspektioner udført efter standarderne udstukket af Dansk TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning, udarbejdet tilstandsvurderinger og efterfølgende delt kloakledningerne op i et skadesindeks.
Det giver Marselisborg Centret et overblik over, hvilke ledninger der skal renoveres her og nu, og hvilke ledninger der godt kan vente nogle år.
– Det giver os jo sikkerhed for en optimal drift og sikrer samtidig, at vi ikke lige pludselig står med sammenfaldne kloakker. Samtidig er der jo også hele miljøaspektet, hvor vi sikrer, at der ikke løbende siver spildevand ud i jorden, siger Jan Sau Johansen.
Økonomisk og miljømæssig gevinst
Investeringen kan også rent økonomisk betale sig, fordi det ifølge projektleder hos Aarsleff Rørteknik, Line Bressum, ikke koster meget at få udarbejdet tilstandsvurderinger i forhold til, at der sker brud eller andre alvorlige skader på rørene.
– Det er jo afgørende, at kloaknettet ikke bryder sammen eller kommer i så dårlig stand, at det ikke længere er muligt at forny via strømpeforinger og man derfor er nødsaget til at grave op og lægge helt nye ledninger. Derfor giver fornyelsesplaner en økonomisk gevinst over tid, siger hun.
En strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte kloakrør og efter hærdning danner den et rør inde i det eksisterende kloakrør. Renoveringen svarer til at få nye rør installeret i de eksisterende rør, og som bygherre undgår man alle de omkostninger, der er forbundet med opgravning, nedbrydning og reetablering, hvilket ofte resulterer i en markant besparelse.
Blandt de bedste i landet
Marselisborg Centrets store projekt Spark, der står for Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasninger, er med i Klima 100 publikationen, der samler 100 af de bedste klimaløsninger fra kommuner over hele landet.
Med klimaindsatsen investerer Marselisborg Centret også i lokal afledning af regnvand – blandt andet via forsinkelsesbede med rensefunktion. I forlængelse af den lokale afledning af regnvand har Aarsleff endvidere kloaksepareret en række ledninger ud mod det offentlige kloaknet, hvor de oprindelige fællesledninger er blevet strømpeforet.
– Ved at forny de tidligere fællesledninger med en strømpeforing og samtidig lægge ny regnvandsledning, bliver der sparet en masse gravearbejde – både fordi fællesledningen ikke skal graves op, men også fordi den nye regnvandsledning kan etableres i minimal lægningsdybde. Det er derfor også en økonomisk optimal løsning, forklarer Line Bressum.
En fælles kloakledning etableret i 60’erne eller 70’erne har typisk en restlevetid på mellem 5-20 år, men med strømpeforinger opnås en forventet levetid på 100 år. Det giver en optimal udnyttelse af det eksisterende kloaksystem.
Marselisborg Centret lukkede som hospital i 1989, men de sidste sygehusafdelinger fraflyttede først i 2018. I dag beskæftiger Marselisborg Centret 450 medarbejdere fordelt på de 25 organisationer, der er tilknyttet. I alt passerer 5.000 mennesker hver uge ind og ud af centret.
