
VW har ramt noget af en guld-åre med den meget populære ID Buzz. Den har en dog en slags storebror, som er blevet lidt glemt i al Buzz.hypen. Det er den klassiske Transporter, der skam også findes i en el-version.
Og det er den version, som er blevet opdateret. Et større batteri med en brugbar kapacitet på 71 kWh (netto), en forbedret DC-opladningskurve og – som ekstraudstyr – et nyt 4MOTION-firehjulstræk.
Det gør det muligt at opnå en rækkevidde på op til 380 kilometer, hvilket er cirka 13 % højere end tidligere. Samtidig er opladningstiderne mærkbart kortere: ved en 125 kW DC-ladestation kan højvoltsbatteriet nu oplades fra 10 til 80 procent på 29 minutter – cirka ti minutter mindre end før, og ti minutters DC-opladning giver omkring 100 kilometer ekstra rækkevidde.
En standard e-Transporter har elmotoren integreret i bagakslen, men i 4MOTION-versionen kombineres dette med en ekstra elmotor på forakslen. Da de to elmotorer ikke er koblet sammen mekanisk, kan momentet lynhurtigt fordeles mellem for- og bagakslen efter behov og yde bedre vejgreb på mudrede byggepladser, våde veje eller uasfalteret terræn.
4MOTION–firehjulstrækket arbejder tæt sammen med bilens ESP- og antispin-system for yde det bedst mulige vejgreb. Drejningsmoment og bremsekraft kan bruges målrettet for at reducere over- eller understyring, så e-Transporteren holdes sikkert i vognbanen selv under våde forhold, på skiftende vejoverflader eller i sving.
Kilde: VW

