Spildevandsselskaber i hele landet har store udfordringer med at få nødvendige udledningstilladelser. Det viser en undersøgelse, vandselskabernes brancheforening, DANVA, har gennemført blandt sine medlemmer, og som er omtalt i augustnummeret af branchemagasinet DANSKVAND.
Undersøgelsen viser, at vandselskaberne har søgt om og mangler 680 tilladelser til at udlede spildevand. Ifølge Miljøstyrelsen har det ført til, at 19 vandselskaber siden 2023 er blevet politianmeldt for 50 forhold vedrørende manglende udledningstilladelser.
Der er intet alternativ til udledning, som for eksempel at sætte en prop i systemet, for så stuver spildevandet sig op i kældre og toiletter, hvilket kan give omfattende og bekostelige skader på ejendom.
– Vandsektoren står over for historiske investeringer i klimatilpasning, nye rensekrav og håndtering af miljøfarlige stoffer. Samtidig stiger forventningerne til både vandmiljø og forsyningssikkerhed. Det kræver et myndighedssystem, der understøtter handling – i stedet for at forsinke den, skriver Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i lederen i DANSKVAND.
Frem mod 2070 vurderer DANVA, at der skal investeres omkring 740 milliarder kroner i dansk spildevandsinfrastruktur, heraf cirka 360 milliarder kroner alene til klimatilpasning.
Kommunerne mangler vejledning
Det er kommunerne, der udsteder udledningstilladelser. Miljøstyrelsen har til gengæld tilsynet med udledningerne og kan politianmelde uregelmæssigheder. Spildevandsselskaberne beskriver i DANVAs undersøgelse, at dialogen med kommunerne generelt er god, men at kommunerne mangler ressourcer, kompetencer og tilstrækkelig vejledning fra staten for at kunne udstede tilladelserne.
KL efterspørger i DANSKVAND vejledning fra Miljøstyrelsen og påpeger, at politianmeldelser ikke er den rette vej at gå.
Miljøstyrelsen medgiver over for DANSKVAND, at reglerne er komplicerede, og at der er behov for, at vejledningen på området gøres endnu mere operationel. Samtidig understreger styrelsen, at det ikke fritager kommunerne for myndighedsopgaven med at udarbejde tilladelser efter gældende ret.
Dermed opstår et paradoks. Staten leverer ikke den vejledning, kommunerne har brug for, og sanktionerer derefter spildevandsselskaberne. En kommune kan dermed vedtage en spildevandsplan og bagefter som myndighed ikke give den udledningstilladelse, planen forudsætter.
Regningen ender hos vandkunderne. Enten som bødeforlæg eller i form af krav om nye analyserapporter for det vandmiljø, udledningen skal ske til.
Direktør i forsyningsselskab er dybt frustreret
Kalundborg Forsyning er blevet politianmeldt fire gange. Direktør Jes Bo Tobiassen er dybt frustreret.
Kalundborg Forsyning havde inden politianmeldelserne udarbejdet sin egen risikobaserede prioritering af, hvor det ville give størst miljøgevinst at sætte ind med indsatser, men politianmeldelserne ændrer den prioritering og betyder blandt andet, at forsyningsselskabet er nødt til at lave store indsatser på steder, hvor selskabets egen risikoanalyse viser, der er lille miljøgevinst.
– Tænk, vi skal spilde tiden på det her. Vi har hevet os i håret i forvejen, men nu skal politiet også bruge tid på det. Der er ikke noget, der bliver bedre af, at vi bliver politianmeldt. Tværtimod bruger vi tid, energi og penge på håndtering af de sager, som vi måske ikke havde valgt at prioritere ud fra en miljøvurdering, siger han i DANSKVAND.
Kilde: Danva
