
Grossistvirksomheden Sanistål, der betjener håndværk og industri, er netop nu ved at holde flyttedag i Roskilde. Carl F, der er en del af Sanistål-koncernen, og som servicerer erhvervskunder med dørgreb, beslag, låseteknik og værktøj, flytter fra Industrivej 3B og ind i Sanistål-butikken lidt længere ned ad Industrivej, i nr. 29D. Det sker den 30. maj.
– Det gør det meget nemmere for kunderne, at vi nu har hele Saniståls varesortiment – værktøj, VVS- og industriprodukter samt Carl F-produkter – samlet under ét tag, forklarer direktør for byggeri, Hans Henrik Von Platen-Hallermund, Sanistål.
Sanistål-butikken fejrer sammenlægningen med åbent hus den 23. juni, hvor medarbejderne vil vise den nye butik frem, og hvor en lang række leverandører vil være til stede med masser af gode tilbud og demonstration af produkt-nyheder.