Varmtvandsforsyning med indvendige cirkulationsledninger – den såkaldte inliner-teknologi – er en særdeles velvalgt løsning i etageejendomme, fordi de giver besparelser i både installation og drift. Installationen bliver desuden ikke påvirket af kalk, viser en stikprøvekontrol fra København.
På tredje og øverste sal i en etageejendom på ydre Nørrebro i København skærer vvs-installatøren fra Østblik VVS tværs gennem et vandrør. Det lyder i sig selv ikke særligt væsentligt, men den cirka 10 år gamle stigstreng er en del af en interessant stikprøve. Tommy Kieffer, der er direktør i vvs-firmaet, tjekker nemlig, om det hårde københavnervand har resulteret i kalkaflejringer ved den indvendige cirkulationsledning.
– Ingenting, siger han få dage efter tjekket, hvor han kan give den endelige dom:
– Der var ingen kalkaflejringer overhovedet.
Selvom hverken vicevært eller installatør på forhånd havde mistanke om kalkproblemer, er Tommy Kieffer alligevel overrasket over, at der ikke var spor af kalk. Særligt, fordi han har hørt mange fordomme om, at tilbageløbshullet på Ø10 er så lille, at der er øget risiko for tilkalkning.
– Jeg har set mange klassiske, nyere installationer i rustfrit stål, hvor der var mange aflejringer, og normalt er der meget større aflejringer på installationer i denne aldersgruppe, forklarer han.
Ifølge Tommy Kieffer er fraværet af kalk i den indvendige cirkulationsledning ikke et engangstilfælde.
Han foretrækker producenten Viegas Smartloop Inliner-system, som han siden installationen i 2011 har brugt i 8 ejendomme med i alt 24 opgange. Og han har til dags dato ikke haft nogen udfordringer eller problemer med rørsystemerne eller modtaget klager fra viceværter eller beboere.
Netop brugerne ville være de første til at bemærke, hvis rørene begyndte at kalke til, vurderer Viegas nordiske produktchef, Johan Sørensen. I tilfælde af tilkalkning ville der nemlig opstå tryktab på installationer med indvendige cirkulationsledninger, forklarer han. Derfor er det strengt taget ikke nødvendigt at skære i røret for at give et kvalificeret bud på, om der er kalkaflejringer. Ved at måle forskellen på trykket fra et tapsted i bunden og i toppen af stigstrengen er det muligt at få en indikation af, hvorvidt der er problemer med kalk.
Og det har Viega endnu ikke oplevet i installationer, hvor driften har fulgt forskrifter om temperatur og flow.
Pas på temperaturen
Testen med overskæringen er særligt interessant i det lys, at københavnernes vandinstallationer er nogle af dem, der bliver plaget mest af kalk, sammenlignet med resten af landet. I hovedstadsområdet er både det kolde og varme vand særligt hårdt, men resten af landet går ikke helt fri. Og så kan enhver installation blive kalkramt, hvis temperaturen bliver for høj.
57 grader lyder den maksimale grænse for vandet i en stigstreng. Overstiger vandet dén temperatur, kommer der kalkdannelser, og det uagtet, om det er traditionelle vandrør eller vandrør med indvendige cirkulationsledninger. Man kan dog ikke blot sænke temperaturen markant for at undgå netop det problem.
– Temperaturen skal ligge et sted mellem 50 og 55 grader. Jo højere temperaturen bliver, jo hurtigere kommer kalkdannelserne, men du må heller ikke komme under 50 grader, for så bliver der gode vækstbetingelser for legionellabakterien, forklarer Johan Sørensen.
Viegas nordiske produktchef anbefaler derfor, at man arbejder med en fremløbstemperatur på det varme vand på 54-55 grader og benytter god isolering – ideelt set isoleringsklasse 5 – for at sikre, at temperaturen ligger i det helt rette spænd mellem risiko for kalk og legionella.
En win-win-win-debut
Sørger man for, at vandtemperaturen holder sig mellem 50 og 55 grader, er der ifølge Johan Sørensen og Tommy Kieffer ikke større risiko for kalkaflejringer i installationer med indvendige cirkulationsledninger.
Faktisk rådgiver Tommy Kieffer stadig flere kunder til netop at vælge dén type rør, fordi der er fordele både ved installation og drift. Der er kun behov for to og ikke tre hulboringer, og så er der behov for samling af færre meter rør, fordi tilbageløbet ligger inde i rørene. Dermed bliver det også mere
energibesparende, fordi varmen fra vandet i cirkulationsledningen afgives til det omkringflydende vand.
– Jeg kan ikke give de præcise tal, men jeg ved med sikkerhed, at der er en besparelse på opvarmning af vand ved de her installationer. Det hører vi også fra alle de ejendomme, hvor vi har installeret det, siger Tommy Kieffer.
Besparelser var dog langt fra årsagen til, at Tommy Kieffer begyndte at arbejde med systemet. Debuten med Viegas Smartloop Inliner kom i stand, fordi hans virksomhed Østblik VVS skulle opsætte stigstrenge på en bagtrappe, hvor der var udfordringer med at overholde brandmyndighedernes respektafstande. Viega var på daværende tidspunkt én af meget få producenter, som kunne tilbyde de indvendige cirkulationsledninger, og da installatøren i forvejen sværgede til den tyske producents produkter faldt valget altså på Smartloop Inliner-løsningen.
– Det var en videreudvikling af et i forvejen godt samarbejde. Og så var det en rigtig fin sidegevinst, at ejendommen samtidig kunne opnå energibesparelser på lang sigt med denne løsning – det var win-win-win for alle parter, forklarer installatøren. Og det langsigtede perspektiv er særligt vigtigt at have for øje, vurderer Tommy Kieffer, der har over 30 års erfaring i branchen, hvoraf 24 har været som selvstændig.
– Når du kigger på kroner og ører, kan det være nemt at komme til at fokusere på den korte bane. I mine øjne giver det mere mening at vurdere økonomien i en løsning på lang sigt. Nu ved vi, at Smartloop Inliner kan klare over 10 år, og så får man altså god værdi for pengene, slutter han.
