Cityfacts er en ny spiller i det danske IoT-marked, der med en ny tilgang til dataopsamling tager det fulde ansvar for dataopsamling fra bygninger. Bygningernes ejere slipper for at tage stilling til, hvordan data opsamles, transporteres og gøres forståelige. De kan fokusere på at skabe værdi af de indsamlede data og dermed optimere bygningernes drift.
Det er efterhånden blevet klart for de fleste, at energiforbruget i vores bygninger udgør en væsentlig del af omstillingen til et grønnere Danmark. Bygninger står for 40 procent af det samlede danske energiforbrug og optimering af dette udgør den billigste og mest effektive vej til den grønne omstilling (Klimarådet, 2017).
For at optimere forbruget er vi dog nødt til at kende det i detaljer. Det kræver, at vi måler det og hjemtager data, vi kan stole på. Det er der alt for få, der gør i dag, og mange af dem, der gør, gør det med for dårlig kvalitet. Det betyder, at vi forsinker og – i værste fald – forhindrer den grønne omstilling.
Stort potentiale
Ifølge Dansk Byggeri er tre fjerdedele af den offentlige sektors bygningsareal opført før 1980 og udgør dermed et stort potentiale for energioptimering. Men de peger også på en række barrierer, og anbefaler blandt andet “Registrering og synliggørelse af de offentlige bygningers energiforbrug, så indsatser bedre kan planlægges, følges og sammenlignes” (Dansk Byggeri, 2019). Det indebærer som minimum, at bygningers samlede el-, vand- og varmeforbrug registreres hver time, så vi ved, hvor meget energi der forbruges på hvilke tidspunkter. De data kan som udgangspunkt hentes fra to kilder; forsyningsselskaber eller via opsætning af eget udstyr – ingen af disse løsninger er dog uden udfordringer.
Forsyningsselskaberne, der ejer hovedmålere i bygninger, er langt fra færdige med at etablere fjernaflæsning. På baggrund af EU-lovgivning er elforsyningsselskaberne færdige med at etablere fjernaflæsning i 2020, og som et resultat af engrosmodellens indførsel er elmålerdata som udgangspunkt tilgængelige i timeopløsning på Energinets datahub. Anderledes ser det ud med fjernvarme og vand. Fjernvarme skal være fjernaflæst inden 2027.
Ingen lovgivning
På vand er der fortsat ingen lovgivning, selvom energiforbruget til vandforsyning og -udledning udgør omtrent 2,5 procent af det samlede danske elforbrug. Ifølge Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (2018) er dataopsamling fra forsyningsselskaber også yderst ressourcekrævende, dels i forhold til forhandling om aftaler, indhentning og integration af data, dels grundet fortløbende overvågning af dataflow for at sikre komplette datasæt.
Udfordringerne forbundet med opsætning af eget udstyr er ikke mindre. Kæden fra valg af udstyr til integration i en database er behæftet med mange overvejelser. Hvordan får jeg data ud af måleren? Må jeg forbinde noget til forsyningsselskabernes måler, eller skal jeg have en bimåler? Hvilken logger skal jeg vælge? Og hvordan forbinder jeg loggeren med måleren? Hvilken kommunikationstype skal jeg vælge fra loggeren? Og er kommunikationsløsningen fremtidssikret? Hvis der sker et nedbrud i denne kæde, er det et puslespil at finde fejlen, og fejlsøgning er tidskrævende.
Opgaven for bygningsejerne er derfor ikke let. I nogle tilfælde kan data erhverves fra forsyningsselskaberne, og i andre tilfælde kan man blive tvunget til at etablere sin egen fjernaflæsning. Uanset metode er det sjældent en opgave, bygningsejerne er eksperter i.
Bygningsejere og administratorer slipper for at investere i kompliceret udstyr til datahjemtagning eller bruge tid og ressourcer på forhandlinger med forsyningsselskaber. De kan nøjes med at fortælle, hvilke data de ønsker, og dernæst leverer Cityfacts de ønskede data til en fast månedlig ydelse.
