Med 5 GW solkraft installeret, er der solceller nok til at dække strømforbruget hos cirka 1,25 millioner danske husstandes årlige forbrug af elektricitet.
Det er en, man fristes til at sige solstrålehistorie, og isoleret set går det også den rigtige vej. Mens der er kniber med opsætning af vindenergi på land, blev der udbygget med 965 MW i 2024. En betragtelig stigning set i firhld til 2024, der bød på ekstra 330 MW.
Den lille malurt i de gode tal er, at udbygningen stort set udelukkende fandt sted på den markbaserede solenergi. Ud af de 965 MW var de 808 markbaseret.
Dermed er udbygningen af solenergi på tage stort set gået i stå. Og tallet har været faldene de seneste år. Fra 242 MW i 2023 til 217 i 2024 og bare 157 MW i 2025.
– Når solceller på bygninger ikke følger med, skyldes det fortsat regulatoriske benspænd. Solceller på bygninger producerer strøm dér, hvor den forbruges – til gavn for både samfundsøkonomi og elforbrugere. Derfor ser vi implementeringen af EUs bygningsdirektiv som en oplagt mulighed for at få udbygningen af bygningssolceller op i højere fart, siger Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
For der er store potentiale ved ar sætte solceller på tagene. Det har flere undersøgelser allerede påpeget.
Allerede i 2022 påpegede Energistyrelsen, at alene industribygninger havde potentiale til at kunne bidrage med 5,5 GW inden 2030. Altså mere end fordoble den kapacitet, der samlet set er installerer i dag.
Hvis industribygninger blev forsynet med solceller ville de kunne bidrage med 5,5 gigawatt grøn strøm inden 2030. Det viser tal fra Energistyrelsen.
Indtil videre er det dog de markbaserede anlæg der er i væltet. Der er solcelleanlæg på cirka 5.000 hektar. Det lyder af meget, men er omkring 0,2 procent af Danmarks landbrugsareal.
Kilde: Dansk Solcelleforening
