Luft i lukkede anlæg isolerer, forhindrer effektiv varme- eller køleoverførsel og øger risikoen for korrosion. Det kan være svært eller umuligt at fjerne al luft i et lukket system på traditionel vis, for eksempel med gammeldags manuel udluftning fra luftskruer eller ved hjælp af automatiske udluftere. Løsningen er en vakuumaflufter. Den er nem for en vvs’er at installere og har en unik, samt optimal installationsmæssig placering i kælderen
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 12, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Af Martin Stampe Bornø, manager, Heating System, Armatec A/S
En vakuumaflufter tager en delstrøm af anlægsvandet og udsætter det for undertryk. Herved frigøres både fri luft, mikrobobler og opløste gasser, som derefter udledes via en luftudlader i toppen af enheden. Fordelen ved denne løsning er, at det helt affiltede vand hungrer efter ilt. Det affiltede vand cirkulerer rundt og optager luft fra alle hjørner og kringelkroge i anlægget. Stille og roligt bliver alt anlægsvandet affiltet og luftfrit. På gamle centralvarmeanlæg med knudrede rørsystemer, gamle etstrengssystemer, med svært tilgængelige loftpotter på loftet er en vakuumaflufter en suveræn løsning.
Luftudfordringer i varme- og køleanlæg
Luft kan som bekendt skabe problemer i alle vandbårne anlæg, både nye og gamle. Selv små mængder mikrobobler eller opløste gasser kan føre til betydelige driftsforstyrrelser. Højt tryk binder mikrobobler til vandet. Det samme gør lavtemperatur. Jo varmere vandet er, desto mindre ilt kan det indeholde – fordi oplæseligheden af gasser (som ilt) falder med stigende temperatur.
Derfor er vakuumafluftere særligt velegnede til systemer med høj anlægshøjde, køleanlæg og lavtemperatur anlæg, alt alle de forhold, som medfører, at mikroboblerne ikke frigives grundet det høje tryk.
Luftlommer isolerer og giver kolde radiatorer og ujævn komfort. Klukkende rør og bankelyde i ventiler er ikke blot generende, men afslører også, at anlægget ikke fungerer optimalt. De fleste vvs’ere og rådgivere har oplevet utilfredse kunder netop på grund af luftproblemer.
Hvis målet er et lavere energiforbrug, er en vakuumaflufter også værd at overveje. Luft reducerer flowet, øger pumpeydelsen og forringer systemets samlede virkningsgrad, hvilket resulterer i højere energiforbrug. Opløst ilt fremskynder og medvirker desuden til rustdannelser og tæringer, hvilket fører til slam og partikler i vandet.
Dette slider på pumper og ventiler, det kan give tilstopninger og driftsproblemer og i værste fald føre til utætheder og vandskader.
Ofte forbindes tilstopninger i rør og ventiler og helt sort anlægsvand til ”skidt i vandet”. Måske forsøger nogen at skylle anlæg igennem for at fjerne disse urenheder med risiko for dermed at tilføre endnu mere ilt til anlægget. Det er vigtigt at huske på, at urenheder i anlægsvand ikke kommer af sig selv. Der er typisk en årsag og den årsag er tit, at der er ilt i vandet. Den ilt medvirker til tæringer rundt i systemet, disse tæringer afgiver rustskaller og slam, der så ses som skidt i vandet. For at løse det, skal årsagen eller kilden til urenhederne fjernes, derfor hænger en korrekt løsning tit sammen med at reducere mængden af ilt i anlægsvandet.
Ved opstart af nye anlæg er luftudfordringerne ofte store. Påfyldning med nyt vand medfører et højt indhold af opløste gasser. Det tager tid, før disse frigives, og i mellemtiden opstår der forsinkelser i idriftsættelsen, da systemet ikke kan indreguleres korrekt, før luften er fjernet.
Vakuumafluftning i praksis
En vakuumaflufter installeres bedst på hovedreturrøret dér, hvor tryk og temperatur er lavest, og tilsluttes ved hjælp af fleksible slangeforbindelser. Det er vigtigt, at de to afgasningsledninger tilsluttes på siden af røret, typisk med en afstand på mindst 500 mm. Tilslutning må hverken ske i bunden eller i toppen.
En afgasningscyklus består typisk af fire faser. I første fase starter pumpen i aflufteren, vandniveauet falder, og der skabes et undertryk på minus én bar. Anlægsvandet – eller alternativt efterfyldningsvandet – sprayes ind i vakuumrøret, hvorved gasserne frigøres i henhold til Henrys lov om væskers naturlige opløsning af gasser i forhold til tryk og temperatur. Den frie luft samler sig i toppen af sprayrøret.
I anden fase stopper pumpen, mens der stadig lukkes mere anlægsvand ind gennem dyssen, indtil sprayrøret er fyldt, og trykket når systemtrykket.
I tredje fase udledes de frigivne gasser gennem den topmonterede automatudlufter.
Inden næste cyklus følger en hvileperiode, hvorefter næsten gasfrit anlægsvand føres tilbage i systemet.
Der findes forskellige typer vakuumafluftere på markedet, og det er vigtigt at tage højde for både driftstryk og systemvolumen og evt. glykolindhold ved valg af produkt.
Vakuumafluftning er effektivt selv ved højt systemtryk og lave temperaturdifferenser. Det er særligt velegnet i anlæg med mange bøjninger, stor anlægshøjde eller komplekse rørføringer. Teknologien forkorter kommissionsfasen markant, da gasser fjernes allerede fra starten. Enheden monteres i kælderen, gerne på retursiden i varmecentralen.
Automatiske udluftere som supplement
Det anbefales fortsat at anvende automatiske udluftere på de højest placerede steder. Automatiske udluftere fjerner løbende den frie luft, som lokalt samler sig i systemet. Men skal mikrobobler og opløste gasser fjernes effektivt, er en vakuumaflufter den rigtige løsning.
Konklusion
Luft i varme- og køleanlæg er en af de hyppigste årsager til forsinket idriftsættelse, ineffektiv drift og utilfredse brugere. Traditionel manuel udluftning løser kun en del af problemet og tager ofte uger, før nye systemer kører nogenlunde stabilt. Ved at have en vakuumaflufter med i projekteringen og fra start installere en vakuumaflufter sikres, at anlægget hurtigt bliver luftfrit, kan indreguleres korrekt og leverer den forventede komfort og effektivitet. I kombination med automatiske udluftere til de lokale luftlommer opnås en næsten helt gasfri drift med lavere energiomkostninger, længere levetid og færre servicebesøg.
