Frederiksberg Kommune har igangsat et projekt med fokus på reduktion af energispild på Frederiksberg Rådhus. Rådhuset er kommunens største bygning med et samlet areal på næsten 36.000 m2.
Rådhuset bruger omkring 1 GW el årligt og data fra Datahubben viser, at ca. 40 forbrug af det samlede elforbrug er standby forbrug. Udfordringen er, at der kun er én elmåler i bygningen, så det er svært at se, hvad standby forbruget skyldes og hvordan elforbruget fordeler sig mellem forskellige installationer, herunder hvor meget el der bruges på ventilation, belysning, IT servere og andet udstyr.
Databaserede løsninger og ny teknologi er et af de mest effektive virkemidler til at reducere energiforbrug og skabe energibesparelser i offentlige bygninger. Det potentiale vil Frederiksberg Kommune nu indløse, til gavn for den grønne omstilling, siger Lone Kelstrup, Programleder for Smarte Byer og Bygninger i Gate 2
For at få bedre indblik i elforbruget og forbrugsmønstre opsættes 60 bimålere på rådhuset. Omtrent halvdelen af bimålere opsættes på ventilationsanlægget for at undersøge, hvordan anlægget performer. De resterende bimålere fordeles på el-tavlerne for belysning, IT-udstyr og stikkontakter.
Rådhuset er delt op i ventilationszoner med i alt 49 ventilatorer. Hele ventilationsanlæg er tilkoblet et CTS med tidsskemaer. Fællesarealerne har indblæsning og udsugning og er uden varmegenvinding men med recirkulation. På kontorer er der de oprindelige udsugningsanlæg fra 1950’erne, som har gamle, remtrukne vekselstrømsmotorer. Motorerne kan indstilles til at køre med to hastigheder (lav og høj hastighed), som er behovsstyrede efter udetemperatur.
Bimålerne som etableres, er en integreret del af et energistyringsværktøj, som i real-tid vil overvåge energiforbruget på de beskrevne områder. Målerne indhenter ikke blot information om energiforbruget i kWh, men indeholder også information omkring effekt i kW, cosinus-phi, spænding, nulstrøm, harmoniske strømme mv. Der gemmes et datapunkt hvert minut for alle disse informationer, og dermed kan man få vigtigt input, ikke bare til energioptimeringer, men også vedligehold af elinstallationen og de enkelte ventilationsanlæg.
De mange nye målepunkter på rådhuset vil gøre bygningen mere digital og intelligent, og samtidig betyde, at der er mange flere nye data, som skal analyseres og behandles. Derfor vil de indsamlede data i projektet blive overført til en platform, hvor kunstig intelligens hjælper med at overvåge og analysere data. Det sikrer, at værdifuld viden i data ikke går tabt på grund af manglende ressourcer til at analysere og håndtere data. Målet for projektet er således at vise, hvorledes detaljeret energidata kan understøtte, at der driftes optimalt samt hvilket potentiale, der er for energibesparelser ved driftsoptimering.
Projektet er en del af Interreg-ØKS projektet Databaseret Energistyring i Offentlige Bygninger og støttes af Elforsk og Frederiksberg Kommunes klimafond og løber frem til sommer 2023.
Kilde: Esmir Maslesa
