Mange af de kommunale bygninger har et ringe energimærke. Derfor er det oplagt at energirenovere dem. Og der er store penge at spare ved at tage fat, viser en ny analyse fra interesseorganisationen Synergi.
Faktisk ligger der helt oppe mod en halv mia. og venter, ligesom der kan spares 80.000 tons CO2. Og det er vel at mærke tale om årlige besparelser.
Renoveringen og dermed besparelsen kommer ikke af sig selv. Energirenoveringen forventes at ville koste i omegnen af fem mia. kr. Med den årlige besparelsen på 482 mia. kr. vil investeringen være betalt tilbage efter små 12 år.
Analysen understreger, at det er en hamrende god business case at energirenovere kommunale bygninger. Energirenoveringer af gamle bygninger er grøn omstilling, der finansierer sig selv. Det er helt unikt, at man på én gang kan sænke CO2-udledningen, forbedre indeklimaet og spare penge. Alligevel er de kommunale bygninger fortsat i dårlig forfatning, og det tyder ikke på, at tempoet i energirenoveringerne står mål med de potentialer, som belyses i analysen. Det kalder på handling, mener SYNERGIs bestyrelsesformand Bendt Bendtsen.
Efter investeringen er betalt, er der ekstra råderum på de kommunale budgetter. Investeringen vil betyde, at kommunerne går fra en bygningsmasse, hvor 68 pct. af bygningerne har et dårligt energimærke (D-G), til kun 24 pct.
Analysen viser videre, at kommunerne kan spare yderligere godt 200 mio. kr. og 11.500 ton CO2 årligt, hvis man er villig til at acceptere en tilbagebetalingstid på 29 år og en investering på 17,5 mia. kr.
Analysen indeholder også svar på, hvorfor kommunerne ikke allerede er i gang med den oplagte gode forretning.
Væsentligt er det, at kun lige over halvdelen (56 pct.) har mål for at spare på energien. Økonomi spiller også ind. En kommune svarer fx, at den til renoveringer har ”måske 25 millioner til at lave opgaverne for, men der kommer jo for 100 millioner frem. Og der sidder vi sådan og luger ud.”
Desuden synes undersøgelsen at tegne et billede af, at flere kommuner har et overoptimistisk indtryk af tilstanden i deres bygningsmasse. Mens 68 pct. af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke vurderer kun 8 ud af de 50 respondenter, at deres kommunes bygninger ”i mindre grad” er energieffektive. Ingen svarer, at bygningerne ”slet ikke” er energieffektive.
Det tyder på, at der er noget galt med selverkendelsen i nogle kommuner. Når energi, CO2 og skattekroner fosser ud af gamle, energiineffektive bygninger, så bør alarmklokkerne ringe og renoveringsplanerne bredes ud på bordet med det samme. Det sker bare ikke i tilstrækkelig grad, siger Bendt Bendtsen.
Kilde: Synergi