Der er kommet tanker frem om at genoplive håndværkerfradraget, som ellers blev lagt i graven i 2022. Men det skal gøres med omtanke, og ikke vare som en fiks idé, mener man hos Dansk Håndværk, der godt kunne frygte lidt for fradragets fremtid.
Organisationen syntes ikke, der er gjort sig særlig mange konkrete tanker om, hvordan det skal skrues sammen. Det har man til gengæld selv, og kommer med tre håb for det muligt genopstandne fradrag
– For det første er det nødvendigt, at fradraget bliver permanent for en længere årrække. For det andet skal fradraget favne bredt, så det understøtter samfundets mål om klimavenlighed, og for det tredje skal fradragets størrelse varierer efter opgaverne og deres vigtighed, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen om forslaget.
Siden håndværkerfradraget opstod i 2011 har det levet en lidt omtumlet tilværelse, og det har givet usikkerhed. Ikke mindst når det er havnet som en kastebold i politiske forhandlinger.
– Hvis vi skal høste klimagevinstens ved ordningen, er der behov for, at de politiske partier en gang for alle laver en håndfæstning, så fradraget fredes i minimum en tiårig periode. Beløbsgrænserne kan justeres og tilskudsmål kan ændres, men det skal være en permanent ordning, hvis borgerne skal lære at bruge muligheden til at erstatte klima-fjendtlige løsninger med klima-venlige handlinger, fastslår Morten Frihagen.
Det er vedtaget, at landets mindst energieffektive bygninger skal løftes. Det var bl.a. tanken med varmepumpepuljen, men lige på dette område går det ret langsomt – for nu at sige det mildt.
Så hvis energiopgave skal løses effektivt bør det ifølge Dansk Håndværk ske ved igen at give fradrag for energiforbedringer af boligen, så energispildet reduceres og nyttig el ikke går tabt til ingen verdens nytte.
– Men det er ikke det eneste område, hvor netop et fradrag for arbejdsløn kan bidrage til vigtige klimaløsninger. Vi bør tænke håndværkerfradraget bredere end blot energibesparelser i boligen eller oversvømmede sommerhuse, for godt håndværk kan reducere klimabelastningen på mange andre måder. Derfor skal reparation, genbrug og istandsættelse frem for nyindkøb, bortskaffelse og ressourceforbrug som noget nyt være med til at reducere køb-og-smid-væk kulturen, lyder det i forslaget.
Og så er der størrelsen på fradraget. I dag er der fx et tilskud på 17.000 til en ny varmepumpe, men det giver ikke nødvendigvis mening, når regningen kan løbe op i 140-160.000 kr.
Derfor skal et kommende fradrag også have en fornuftig størrelse.
– For den enkelte borger er energiforbedring af boligen en stor og dyr opgave. Hvis fradraget skal have effekt her, bør det derfor være relativt højt – eksempelvis 40.000 kr. om året. Og vil man fastholde fradrag for eksempelvis rengøring og børnepasning, kan det beløb fortsætte på knapt 12.000 kr. Men hvorfor ikke også lade fradraget understøtte samfundets mål om klimavenlighed på andre områder. Reparation, genbrug og istandsættelse frem for nyindkøb vil som et tredje fradrag tale ind i både borgernes og samfundets ønske om at reducere køb-og-smid-væk kulturen, forklarer Morten Frihagen.
Kilde: Dansk Håndværk
