Mange danske hjem er indrettet efter princippet ’less is more’, og det minimalistiske udtryk er kommet for at blive. Med Grohes nye matsorte farve har forbrugerne mulighed for at bryde med de lyse flader og skabe kontrast til de populære hvide og cremede farver men samtidig holde hjemmet helt simpelt.
Den nye matsort gør det muligt at indrette både køkken og bad efter personlig stil og præference. Matsort er en god kontrast til de lyse træmøbler og flettede kurve, og samtidig bibeholdes den nordiske simple minimalisme, fordi en vandhane eller skylleplade kun er et element i indretningen. Det giver mulighed for at fastholde den rene og lyse stil, som mange danskere indretter deres hjem efter.
Det er vigtigt for os, at vores kunder har mulighed for at designe køkken og bad efter deres individuelle smag. Det giver vores Colors Collection mulighed for. Vi ser en stigende interesse for den matsorte farve blandt vores forbrugere, fordi den bryder med de hvide flader, men ikke føles voldsom og tung i rummet, siger Mette Nielsen, der er marketingschef i GROHE Danmark.
Grohe tilbyder et udvalg af skylleplader, og de nye vandsystemer Blue og Red i farven Matt Black. Colors Collection har flere udvalgte farver, som gør det nemt at indrette efter personlig stil.