
Hvordan bliver en god idé til noget man tjener penge på? For langt de fleste er der to mulige svar på det
spørgsmål: ”Start en virksomhed” eller ”Sælg idéen”.
Ikke mange ved, at der findes en slags mellemting mellem de to muligheder.
Det er jo ikke alle, som ønsker at starte en virksomhed med alt hvad dét indebærer. Måske er man gået
på pension, som Danmarks ældste opfinder Vagn Bender – du så ham måske i TV.
Måske læser man stadig, eller har et job man gerne vil blive i, eller man ønsker bare ikke at drive sin egen virksomhed. Det er jo en fuldtidsbeskæftigelse – ofte endda mere end det, når man medregner administration, regnskab og alt det andet, der følger med.

Man kan man jo sagtens få en idé med forretningspotentiale uden også at have lyst til dét.
Mellemtingen, den trejde mulighed, er at gå efter en licensaftale.
Designere gør det
Der er faktisk én gruppe, som kender denne tredje mulighed rigtig godt. Det er endda en gruppe, som har en betydelig plads i dansk kultur og erhvervsliv. Den danske designbranche nyder ikke bare stor inden- og udenlandsk anseelse – den er også vant til licensaftaler; i dén branche kaldes det bare
royalties.
Mange af de Danish Design-klassikere alle kender produceres på licens, og kendte designere – eller deres
efterkommere – modtager betaling, hver gang et af disse produkter bliver købt rundt omkring i verden.
En overset mulighed
Aftaleformen forekommer også rutinemæssigt i en række andre brancher. Alligevel kender mange dem
slet ikke.
De bliver også ofte glemt, når mennesker med en god idé søger vejledning; det er ikke usædvanligt at møde professionelle i erhvervsfremme-system eller banker, som ikke helt er klar over, hvordan de fungerer, eller hvad fordelene er.
Dette har også noget at gøre med en generel til at måle Danmark som iværksætter-nation på antallet af
nye CVR-numre. Man får jo typisk dét man måler på.
Være iværksætter eller sætte i værk?
Der er to primære grunde til, at licensaftalen kan kaldes en mellemting mellem at sælge sin idé og selv
starte virksomhed.
For det første beholder man sine rettigheder. Aftalen betyder i al sin enkelhed, at en virksomhed ”lejer”
retten til at producere og sælge varen – retten tilhører altså stadig ophavspersonen, og går tilbage til dem når aftalen udløber eller opsiges.

For det andet behøver man ikke at have en virksomhed for at indgå den. Virksomheder kan godt bruge
dem; det er ofte tilfældet i designverden, som omtalt tidligere, men en privatperson kan også gøre det.
På den måde kan man faktisk sætte noget i værk og tjene penge på sin ide, uden at have et CVR-nummer, lave momsregnskab og alt det andet, der ellers normalt følger med at være iværksætter.
Samtidig får erhvervslivet og samfundet glæde af alle de gode idéer, som ellers ikke ville blive realiseret.
Det er faktisk en ægte win-win-situation.
Kilde: Opfinderrådgivningen/Teknologisk Institut

