
Stark har lanceret en grønnere udgave af isoleringsmaterialet EPS. Det hedder RAW RE80, og er fremstillet af fraskær og brugte fiskekasser, der brydes op og derefter gennemgår stort set samme produktionsproces som ny EPS.
Dermed reducerer man CO2-udslippet med 56 procent.
Selv om den består af 100 procent genanvendt materiale, har RAW RE80 nøjagtig samme egenskaber som ny EPS og er også CE-mærket. Produktet kommer også i alle de gængse mål og tykkelser på mellem 10 og 200 mm, så det er let for håndværkere og bygherrer at skifte til mere miljøvenlig isolering.
En anden fordel er, at RAW RE80 kommer med en produktspecifik miljøvaredeklaration (EPD).
Det bidrager til mere præcise livscyklusvurderinger for byggeriet. Specielt i byggerier, der bygges efter DGNB-systemet, har RAW RE80 den fordel, at den ikke tillægges en usikkerhedsfaktor som almindelig EPS-isolering, der må nøjes med branchespecifikke miljøvaredeklarationer, siger Kristian Fribo.
Kilde: Stark

