Når vinderen af Renoverprisen 2024 er fundet, har projektet været gennem en længere rejse. I alt var 160 projekter tilmeldt, men de skal i sidste ende skæres ned til blot 6 nominerede.
I første omgang er de 160 dog blevet skåret ned til en longlist på 14 projekter, og det er blandt de 14, at man finder de seks. Den endelige vinder findes senere på året efter en afstemning blandt 90 byggefagfolk og offentliggøres ved en prisfest den 4. september 2024.
– Vi glæder os over årets store antal projekter af fremragende kvalitet, og det har været vanskeligt at skære 160 projekter ned til 14. Men nu har vi en longlist af projekter, der hver især på forskellig vis har en bemærkelsesværdig høj eksempelværdi for bygherrer, byggebranchen og samfundet, siger Karen Mosbech, forperson for Renoverprisens nomineringsudvalg.
De 14 på longlisten er
- 70’ER VILLA I THY
Renoveringen af denne villa i Thy er et godt eksempel på en respektfuld renovering af et 1970’er parcelhus, der fremhæver husets fysiske kvaliteter og placering i et sammenhængende landskab med fokus på fællesskab og naboskab. Renoveringen inspirerer til fremtidig udvikling af lignende parcelhusområder fra samme periode uden at rive huse ned. Vinduerne er udskiftet for at forbedre indeklima og energieffektivitet, mens stilen fra 70’erne er bevaret. Der er i renoveringen inkluderet genbrugt materiale andetsteds fra bl.a. døre og et egetræsmodul til køkkenet, hvilket understreger det cirkulære fokus. Desuden viser denne renovering, at problemet med forurenende stoffer som asbest og PCB i gamle byggematerialer er overkommeligt og kan løses ved en omhyggelig kortlægning og håndtering af de gamle materialer. - HELLEBÆK KLÆDEFABRIK, BOLIGER OG ERHVERV
Transformationen af Hellebæk Klædefabrik, der nu rummer både boliger og erhverv, viser, at det er muligt at bevare et steds kulturarv og ånd, samtidig med det imødekommer behovet for at ombygge en del af den eksisterende bygningsmasse til nye boliger og boligformer. Det omfatter bl.a. at tilpasse boligstørrelser til det stigende antal enlige husstande og at modvirke ensomhed gennem fællesskaber. Desuden er projektet et eksempel på en ombygning kombineret med nybyggeri i træ, og der er et cirkulært fokus ved at bruge bygningen til nye formål fremfor at rive ned, samt inkludere genbrugelige/genanvendelige materialer fra andre steder. Desuden udfordrer renoveringen den gængse opfattelse af, at institutionelle investorer kun fokuserer på nybyggeri og ikke renovering. - RÆKKEHUSE I GAMMEL LASTVOGNSGARAGE, SLAGELSE
En gammel lastvognsgarage i beton fra 1950’erne er blevet ombygget til fem New Yorker-inspirerede rækkehuse midt i Slagelse. Ved at genanvende eksisterende betonkonstruktioner og omdanne en tidligere industribygning til boliger viser projektet en fin tilgang til bæredygtig byudvikling. Det demonstrerer, hvordan man kan løse det stigende boligbehov ved at fortætte byområderne uden at bygge nye bygninger, men ved at give nyt liv og formål til eksisterende strukturer og udnytte eksisterende infrastruktur som veje, offentlig transport og fællesskabsfaciliteter fremfor at skulle bygge ny infrastruktur til nye boligområder. - RE-USE – PARCELHUS I VÆRLØSE
Et eksisterende parcelhus i Værløse er blevet transformeret til en flerfamiliebolig og viser en innovativ tilgang til genbrug/genanvendelse. Projektet udfordrer den traditionelle praksis for ved ejerskifte at rive gamle parcelhuse ned blot for at bygge nyt og demonstrerer samtidig, at den eksisterende bygningsmasse kan fornyes og forbedres på bæredygtig vis. Det er også et eksempel på, hvordan man ved hjælp af renovering kan imødekomme moderne familiers behov, samtidig med at man laver en energioptimering og modernisering. - TIGERGAARDEN, UNGDOMSBOLIGER I ODENSE
En tidligere skofabrik i Odense, der er blevet omdannet til ungdomsboliger, demonstrerer en innovativ tilgang til byfortætning. Det er et af de første renoveringsprojekter i Danmark, der har opnået en DGNB Guld-certificering. Projektet har kunnet opnå dette bl.a. ved at genbruge/genanvende eksisterende facadekonstruktioner, dæk og bærende søjler. Projektet viser det enorme potentiale i at genanvende eksisterende betonkonstruktioner og revitalisere den eksisterende bygningsmasse i Danmark, samtidig med at det lever op til moderne energistandarder. - AKB BELLAHØJ, KØBENHAVN
Renoveringen af AKB Bellahøj demonstrerer, hvordan man kan forbedre boligkomfort og indeklima i etageejendomme uden at ændre bygningers ikoniske arkitektoniske udtryk. Projektet, der er gennemført af en almen boligafdeling, har bevaret den værdifulde modernistiske arkitektur og inspirerer til at være omhyggelige og grundige i udpegningen af bærende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier og til at lade disse være fundamentet for renoveringsdesignet. Desuden er det centralt, at gennem et langvarigt og omfattende samarbejde mellem mange forskellige aktører er AKB Bellahøj blevet renoveret med markante forbedringer inden energieffektivitet og boligkvalitet, hvilket sikrer boligblokkenes levedygtighed i mange år fremover. - KVUC, KØBENHAVN
Københavns Undervisningscenter har til huse i en bevaringsværdig tidligere kontorbygning, der har manglet nogle af de funktioner, som en moderne skole har behov for. En af disse mangler var et samlingssted for skolens studerende og ansatte. For at imødekomme dette er de tidligere kælderrum i en gammel parkeringskælder blevet omdannet til en smuk aula på 800 m2 midt i den over 110 år gamle bygning. Der er ikke kun skabt et fysisk rum, men også et levende mødested, som fremmer samarbejde, læring og trivsel. Denne omdannelse er et vellykket eksempel på, hvordan før livløse rum kan omdannes til nye formål og inspirere til transformation af det stigende antal kontorbygninger, der i fremtiden kommer til at stå tomme på grund af ændringer i arbejdsmønstre. - VALHØJ SKOLE, RØDOVRE
Projektet ombyggede en kommunal skole med arkitektonisk og historisk betydning for bl.a. tidens udvikling af folkeskolen som institution og viser, at gamle og ”vanskelige” bygninger godt kan tilpasses nutidens behov og gentænkes frem for at bygge nyt. Der er bl.a. implementeret energieffektive tiltag ved på særlig vis at integrere ventilation direkte i facaden, og tidligere gangarealer er blevet ombygget til moderne undervisningsmiljøer. Facaden er blevet fornyet med frasorteret fyrretræ, hvilket er et eksempel på, hvordan man kan reducere affaldsmængder fra ombygninger og CO2-udledning fra nye materialer. Projektet demonstrerer de rige muligheder, der ligger i transformation af eksisterende bygningsmasser hos offentlige bygherrer. - OLE RØMER OBSERVATORIET, AARHUS
Observatoriets renovering styrker Aarhus’ destinationsudvikling og den lokale sammenhængskraft, samtidig med at den forbedrer befolkningens adgang til observatoriets viden. Projektet kombinerer restaurering af fredede detaljer med nye tekniske løsninger, hvilket fortæller om projektets håndværksmæssige kvalitet og understreger betydningen af det gode håndværk i renovering og håndværkere med viden om traditionelle metoder og materialer. Projektet viser også, at krav om tilgængelighed godt kan indarbejdes, samtidig med at fredet kulturarv bevares; det er i projektet lykkedes at gøre observatoriet fuldt tilgængeligt for mennesker med funktionsnedsættelser. - BREDGADE 40, KONTORBYGNING I KØBENHAVN
Denne renovering af en kontorbygning i indre København er et eksempel på, hvordan man med succes kan føre en bygning tilbage til den originale arkitektur. Tidligere overfladiske renoveringer er blevet fjernet for at fremhæve bygningens oprindelige kvaliteter fra modernismen. Fx har den nye renovering af facaden mod Bredgade taget afsæt i arkitekt Svenn Eske Kristensens oprindelige skitser. Efter renovering bidrager huset både til mere liv i bygningen og giver et vigtigt bidrag til omgivelserne i det historiske Frederiksstaden. Projektet udfordrer både ude og inde den gængse opfattelse af modernistisk byggeri som noget mindre værdifuldt ved at fokusere på værdisætning og brugerinvolvering for at bevare bygningernes særlige kvaliteter og identitet. - NYT LIV TIL GAMLE RAMMER, HERRETØJSFORRETNING I ODENSE
Gågader bliver mindre, butikker lukker, og flere vælger at handle online. Dette er udfordringen, som herretøjsforretningen Ulrik Storm i Odense ønskede at imødegå ved at skabe en helhedsoplevelse i fysisk shopping. Det er sket ved at transformere en ‘uskøn’ 60’er-bygning inde og ude til en attraktiv butik med internationalt præg ud fra et ønske om at skabe en ikonisk bygning, der kan være med til at revitalisere byens liv og puls. Projektet står imod butiksdød i historiske bykerner og understreger vigtigheden af et levende butiksliv for byliv, identitet og tiltrækning af besøgende og erhvervsdrivende. - TSCHERNINGSHUSET, HEDEHUSENE
I renoveringen af nedrivnings- og anlægsvirksomheden Tschernings hovedsæde i Hedehusene er bærende bygningsdele og konstruktioner blevet genbrugt/genanvendt, samtidig med at der er sket en væsentlig transformation af bygningerne. En lagerhal er omdannet til kontorarbejdspladser, mødelokaler og kantineområde, og det er sket med et mål om størst mulig grad af genanvendte og genbrugte materialer. Projektet kan ses som et pilotprojekt, der viser, hvordan cirkulær ombygning og arealfortætning i eksisterende områder kan udføres med succes. Der er udført en LCA-beregning, hvilket i dag er frivilligt for renoveringer. Den viser en meget lav klimabelastning for ombygningen. - THISTED MUSEUM
Thisted Museum, indrettet i historiske bygninger fra 1880’erne, er blevet transformeret ved at forny de eksisterende bygninger og tilføre en mindre ny tilbygning kaldet “Kilen”, der forbinder de eksisterende bygninger og skaber et sammenhængende museum. I modsætning til trenden med at erstatte gamle vinduer og inventar har renoveringen vist en nøjsom tilgang med høj grad af genanvendelse, renovering og restaurering af eksisterende elementer samt brug af genbrugsmaterialer og upcycling. Via ”Kilen” og åbninger mellem etagerne har museet desuden opnået større rummelighed og nye kvaliteter, samtidig med at man har bevaret og fremhævet de historiske rammer. Desuden forbedrer renoveringen uderummet og styrker bylivet i Thisted. Tilgængelighed har været en vigtig prioritet med fokus på “Adgang for alle”. - ØRSLEV KLOSTER, HØJSLEV
Historisk byggeskik lærer os vigtige principper, herunder behovet for at bygge, sådan at bygninger kan skilles ad igen, og se vores byer som ressourcebanker. Ørslev Kloster og mange andre historiske bygninger er ofte bygget med materialer fra en herregård, borg, fæstning eller kirke, som blev pillet ned et andet sted i nærheden. Ombygningen af Ørslev Kloster er et eksempel, hvordan man kan videreføre dette princip, idet nedbrudte materialer er blevet renset og genbrugt/genanvendt, og nye materialer er omhyggeligt tilpasset de eksisterende. Projektet viser en levende kulturarv, hvor stedets historie bruges aktivt i nutidens anvendelse af klosteret som arbejdsrefugium. Desuden viser renoveringen af Ørslev Kloster, at fredninger af bygninger ikke forhindrer udvikling.
Kilde: Renoverprisen
