Skal kvaliteten løftes på erhvervsskolerne og sikre flere faglærte i fremtiden, er der behov for at styrke ledelsen på skolerne. Det viser den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler.
Foto: Colourbox
Ledelse spiller en nøglerolle for, om erhvervsuddannelserne kan levere på de store reformer, som erhvervsskolerne står overfor. Derfor har forskere fra Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet undersøgt, hvordan ledelsen i erhvervsuddannelserne (eud) fungerer i dag.
Rapporten giver for første gang et samlet indblik i, hvem erhvervsskolelederne er, og hvordan de ser på deres egen rolle, fortæller Kristian Gylling Olesen, lektor, ph.d. på Københavns Professionshøjskole.
– Det er vigtig viden, fordi lederne får en stadigt mere afgørende rolle. De skal håndtere de store forandringer, som erhvervsskolerne står overfor. Det gælder eud-aftalen, der skal løfte kvaliteten i undervisningen og sikre, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, og det gælder den nye, gymnasiale epx-uddannelse, der også får stor betydning, siger Kristian Gylling Olesen, en af forskerne bag rapporten.
Med epx-reformen, der træder i kraft fra 2030, skal erhvervsskolerne være med til at etablere den nye ungdomsuddannelse. Samtidig forkortes grundforløbet på eud, der sandsynligvis får en mere mangfoldig elevgruppe.
Ledere savner indflydelse, tillid og tid
Et markant resultat i rapporten er, at ledernes oplevelse af indflydelse falder, jo tættere på medarbejdere, elever og undervisning, de befinder sig.
Kun 42 % af uddannelseslederne oplever i høj grad at være involveret i beslutninger af betydning for deres opgaver, mens det gælder for 93% af direktørerne og 61% af uddannelsescheferne.
Oplevelsen af tillid i ledelsesgruppen er mindst blandt uddannelsesledere og uddannelseschefer. Her oplever kun hhv. 36% og 39% høj grad af tillid, mens det gælder for 69% af uddannelsesdirektører.
Samtidig mangler lederne også tid til de vigtigste ledelsesopgaver. Kun 15% af uddannelseslederne har tid nok, mens det gælder for 20% af uddannelseschefer og 29% af direktører.
18% har ikke en ledelsesuddannelse.
Der er store forskelle i ledernes uddannelsesbaggrund:
77% af direktørerne har færdiggjort en ledelsesuddannelse, mens det kun gælder for 68% af uddannelseschefer og 59% af uddannelsesledere. Typisk har direktørerne en master i ledelse, mens flere uddannelseschefer og uddannelsesleder har en diplomuddannelse i ledelse. Knap hver femte (18%) er hverken i gang med eller har færdiggjort en ledelsesuddannelse.
– Der er et stort behov for, at erhvervsskoleledere på tværs af niveauer arbejder tæt sammen og skaber fælles retning, der kan mærkes i undervisningen af fremtidens faglærte. Det kræver bl.a. et særligt fokus på inddragelse af uddannelseslederne, der netop arbejder tæt på undervisere og elever. Det er afgørende, at det lykkes at styrke ledelsesfællesskaberne, siger Kristian Gylling Olesen fra Københavns Professionshøjskole.
Rapporten bygger på en survey blandt 232 erhvervsskoleledere samt interview med 27 erhvervsskoleledere fra hele landet. Undersøgelsen en del af et større ledelsesudviklingsprojekt, der er gennemført i regi af Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU).
Pointer i kort form
Rapporten Ledelse i erhvervsuddannelserne rummer en række anbefalinger:
- Gab i indflydelse og tid bør adresseres: Uddannelsesledere oplever mindst indflydelse og størst tidspres. Skolerne bør styrke disse lederes råderum og inddrage dem mere i centrale beslutninger.
- Størst fokus på de mest udfordrende ledelsesopgaver: Fokus bør fortsat fastholdes på elevernes gennemførelse, elever med særlige behov og udviklingen af stærke og inkluderende læringsmiljøer.
- Fælles ledelse er fremtidens ledelse i eud-sektoren: Komplekse udfordringer kræver stærkere samarbejde på tværs af ledelsesniveauer, fagområder og afdelinger samt et fælles ledelsesgrundlag.
- Ledelse i eud er en strategisk netværksdisciplin: Stærke relationer til virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre eksterne aktører er afgørende for kvalitet og udvikling i erhvervsuddannelserne.
