
Stark fortsætter med at udvide sit nye koncept for mindre butikker i København med lokal forankring og personlig service.
Byggemarkedskæden har åbnet sin fjerde butik på Nørrebro.
Byggemarkedskæden åbnede de første to i december på henholdsvis Frederiksberg og Amager. Siden er en tredje på Østerbro, og den 5. maj åbnede den fjerde i rækken, denne gang på Nørrebro. Den nye butik bliver Stark forretning nr. 75 i Danmark.
Stark Shop er vores svar på udviklingen i København, hvor der ikke længere er plads til store byggemarkeder i den centrale del af byen. Med mindre, lokale butik, der bogstaveligt talt ligger på nærmeste gadehjørne, kan vi alligevel tilbyde vores kunder de byggematerialer, den professionelle rådgivning og leveringsservice, som Stark er kendt for. Med den fjerde butik på Nørrebro kommer vi endnu tættere på vores kunder i det indre København, siger regionsdirektør i København Lasse Frederiksen.
Selv om coronarestriktioner i sagens natur har givet udfordringer hen over vinteren, har kunderne taget godt imod det nye butikskoncept.
De lokale har modtaget os med åbne arme og siger, at vi er lige, hvad de har manglet i deres kvarter. De ser os som en del af nærmiIjøet – nogle af dem kommer her nærmest dagligt. Det er præcis den position som lokalt byggemarked, vi gerne vil opnå. For de lokale håndværkere er det en fordel, at vi ligger tæt på de byggerier, de er ved at udføre i lokalområdet. Vi kan hurtigt bringe varer ud til dem, så de sparer tid på at køre og finde p-pladser, hvilket er meget besværligt her i indre København. Det er både effektivt og bæredygtigt for kunderne, fortæller chef for Stark Shop Tom Lyngbo Nowicki.
Kilde: Stark