Det lyder næsten for godt til at være sandt, men en kombination af to relativ kendte teknologier gør, at man kan anvende grundvandet til opvarmning af boliger og samtidig få det renset.
Idéen er at kombinere grundvandskøling og -opvarmning af bygninger, kendt som et ATESanlæg (Aquifer Thermal Energy Storage) med biologisk rensning af selv samme vand.
ATESanlæg fungerer ved, at der om sommeren pumpes koldt grundvand op, som anvendes til afkøling af bygninger. Vandet optager bygningens varme via en varmeveksler og lagres efterfølgende i grundvandsmagasiner under jorden. Hele 80 procent af den lagrede energi kan herefter udnyttes til opvarmning af bygningerne i de kolde vintermåneder.
Ates er mest oplagt at anvende i byer, men grundvandet under byerne kan være forurenet som følge af de mange bymæssige aktiviteter, fx benzinstationer. Det kan renses ved biologisk nedbrydning af stofferne.
Disse processer er dog mest effektive ved højere temperaturer end den, som grundvandet normalt har. Og en højere vandtemperatur er netop hvad man kan få ved hjælp af Ates, og dermed en mere effektiv rensning af grundvandet.
Det lyder enkelt, oplagt og lige til, men helt plug-and-play er det nu ikke. Et væsentligt aspekt er at sikre viden om vandets bevægelse, så udnyttelsen af grundvandet til køling og opvarmning ikke risikerer at medføre spredning af forureningen til det øvrige grundvand og dermed true drikkevandsforsyningen.
Derfor er der et projekt i gang på DTU Miljø, hvor man kaster sig over de videnskabelige aspekter af kombinationsteknologien i projektet ’BiodegrATES – In situ contaminant Biodegradation meets Aquifer Thermal Energy Storage’
Det første skridt bliver at gennemføre en undersøgelse af, hvilke operationelle forhold og temperaturer, der fremmer den biologiske nedbrydning af forureningerne mest. Derefter vil vi udarbejde en model, der senere kan danne grundlag for praktiske anvisninger til, hvordan energianlæg med kombination af de to teknologier bedst udformes, siger Massimo Rolle, DTU Miljø, der står i spidsen for projektet.
Kilde: DTU Miljø
