HÅNDVÆRK handler også om at hylde det gode håndværk og ikke mindst alle de håndværkere, der gør et ekstraordinært arbejde! Derfor har vi sammen med STARK og Carhartt lanceret en hel ny pris til håndværkerbranchen, hvor vi hylder ‘Årets Forbillede – stolthed til håndværket’ og ‘Årets Unge Talent – fremtidens håndværk’.
Og nu kan vi løfte sløret for de nominerede!
Herunder kan du læse om de nominerede og et par sætninger om, hvorfor netop de er med i slutspurten om priserne.
‘Årets Forbillede – stolthed til håndværket’
Jakob Linsdell, tømrer, Mester Madsen Tømrer og Snedker
Jakob Linsdell er tømrer hos Mester Madsen Tømrer og Snedker. Han er nomineret fordi han fremstår som et markant forbillede med en stor faglig tyngde og tydelig impact. Han gør en ekstraordinær indsats for lærlinge og unge i branchen og bliver aktivt brugt som referencepunkt, når ambitiøse tømrerlærlinge har brug for et sted, hvor faglighed og læring er i fokus.
Anders Mainz, tømrermester, Anders Mainz
Anders Mainz er ejer og tømrermester. Han er nomineret fordi han har opbygget en stærk virksomhed og har haft modet til at tage chancer. Han repræsenterer iværksætteri og lederskab i branchen og viser, at man kan skabe noget bæredygtigt og succesfuldt gennem faglighed og forretningsforståelse. Hans styrke ligger i virksomhedsopbygning og i at turde gå forrest.
Alexandra Margaretha Magnhild Jeansson Sølling, Maleristen
Alexandra står bag Maleristen. Hun er nomineret fordi hun er et forbillede gennem sin synlighed og sit arbejde på sociale medier. Hun viser, at man kan skabe en stemme og en platform i et fag, der traditionelt ikke har haft meget offentlig eksponering.
‘Årets Unge Talent – fremtidens håndværk’
Freja Elmer, Elm-snedker
Freja Elmer er nomineret fordi hun gør en markant indsats for at få flere kvinder ind i branchen og arbejder aktivt med både repræsentation, mental sundhed og kultur i et mandsdomineret fag. Hun skaber positiv energi, gåpåmod og synlighed og er med til at flytte en vigtig dagsorden. Hun er et stærkt rollemodel-eksempel for både kvinder og mænd og viser, at engagement og personlig drivkraft kan skabe forandring.
Tjalfe Kaster Mortensen, murer
Tjalte Kaster Mortensen er nomineret fordi han er et udpræget naturtalent. Han gør ikke opmærksom på sig selv gennem larm eller synlighed, men gennem solidt, fagligt stærkt håndværk, der holder i længden. Han repræsenterer faglighed, mental styrke og stabil kvalitet.
Michel Frydendall, Kimen Byg
Michel Frydendall er nomineret fordi har tør eksperimentere med bæredygtige løsninger og nye måder at bygge på. Han går all in, deler sin viden og bidrager aktivt til byggevejledninger og faglig udvikling. Han kaster sig ud i nye projekter, selv når vejen ikke er kendt, men gør det med vision, engagement og stor faglig nysgerrighed.
Kom og vær med, når vi kårer årets to vinderne på HÅNDVÆRK den 4. februar kl. 15.00.


