Ny drikkevandsgodkendt 2-vejs kugleventil

Tætlukkende og selvrensende drikkevandsventil fra Belimo

Nu kan du få Belimos velkendte kugleventiler godkendt til drikkevandsinstallationer. Belimos nye åbne-/lukke drikkevandsventil har en lang række certificeringer og godkendelser til drikkevand. Blandt andet DVGW, KIWA og svensk KIWA, som er nødvendige for at kunne bruges til drikkevand i Danmark.

Ventil af afzinkningsbetandige materialer

Foruden de mange drikkevands-godkendelser, er Belimos drikkevands-kugleventiler også produceret til DZR/CR-standard. Det betyder, at de er fremstillet i afzinkningsbestandige materialer. Netop afzinkning og metalindholdet i drikkevand er i disse år til diskussion, og der er sandsynligvis krav herom på vej i flere certificeringer. Sådanne kommende krav lever Belimos drikkevandsventiler allerede op til. Det fremtidssikrer dem.

Selvrensende og tætlukkende også efter mange års drift

En af de store fordele ved Belimos kugleventiler er, at de er selvrensende. Belægninger af kalk og smuds får ikke lov at sætte sig, men drejes automatisk af. Det betyder, at kugleventilerne hverken sætter sig fast eller bliver utætte med årene. De lukker lige så tæt efter flere års drift som den dag, de bliver monteret. Pålideligt og sikkert. Også i Danmark, hvor vi har meget kalk i drikkevandet.

Stort udvalg af ventilmotorer til drikkevandsventiler

Endnu en fordel ved Belimos drikkevandsgodkendte ventiler er det store udvalg af ventilmotorer, du kan kombinere dem med. Udvalget af motorer fra Belimo med eller uden sikkerhedsfunktion (spring-return), til forskellige spændinger og klar til kommunikation i en række bus-protokoller, gør det muligt at sammensætte præcis den løsning, du skal bruge. Hvis der er meget lidt plads til installationen, kan Belimos allermest kompakte motor også styre DN15-kugleventilen.

Fem års garanti

Belimo giver 5 års garanti på alle ventiler og motorer. Alle produkterne testes, inden de forlader fabrikken i Schweiz, så du kan forvente fejlfri produkter fra dag ét og mange år frem.

Spørg Belimo om de nye drikkevandsgodkendte 2-vejs kugleventiler. Eller læs mere på belimo.dk.