Inspiration fra andre brancher på Building Green CPH

På Building Green CPH den 29.-30. oktober får du 2 dage hvor Lokomotivværkstedet koger over med viden og inspiration om bæredygtighed i byggeriet og årets tema Scaling for Enough. Hør bl.a. Svend Brinkmann, Laura Storm og Adrian Hughes direkte på scenen.

Det er ikke kun byggeriet, der skal omstille sig. Det er hele vores samfund, og derfor kan du ikke kun høre talere i verdensklasse fra byggebranchen. Du får en masse inspiration fra andre brancher og discipliner, der giver dig nye perspektiver på blandt andet regenerative tanker, mådehold og bæredygtighed og ordets magt.

Herunder kan du se et lille uddrag af nogle af de indlæg på Building Green CPH, der giver dig inspiration fra andre brancher.

Svend Brinkmann: At stå fast i en flydende tid: Om menneskelighed og bæredygtighed 

Svend Brinkman er professor i psykologi og en af Danmarks mest markante stemmer i debatten om etik, livskvalitet og bæredygtighed. Med skarpe analyser kan du høre ham udfordre tidens præstationskultur og forestillingen om uendelig vækst. Brinkman peger i stedet på værdier som fællesskab, ansvar og mådehold – og inviterer os til at genoverveje, hvad det vil sige at leve et godt liv i en verden med begrænsede ressourcer.:

“Der er store psykologiske gevinster ved bæredygtighed. Det behøver bestemt ikke at være et afsavn, når der omstilles til bæredygtighed – snarere tværtimod”

Laura Storm: Reimagining the built environment as a living, regenerative system that reconnects us to nature

Ved at skifte fokus fra udvinding til livscentreret design kan vi bidrage til heling af både indre og ydre økosystemer og dermed styrke modstandsdygtigheden i hele værdikæden, udvikle regenerativt lederskab og fremme samarbejde på tværs af hele interessentlandskabet.

Hør Laura Storm, der er forfatter, grundlægger af Regenerators og en af de førende stemmer inden for regenerativ ledelse, når hun udforsker, hvordan det byggede miljø kan blive en drivkraft i den regenerative omstilling.

MorgenDAC: Klog på sprogets magt – betyder grøn egentlig grøn? 

Ord skaber sandhed, siger man. Men kan vi skabe en grønnere fremtid i byggeriet med de rette ord eller snubler det meste af branchen i egne klimaambitioner og buzzword, uden at det har reel indflydelse på klimaet?

Bliv klogere på sprogets magt og find ud af, om du er blevet vildledt i denne MorgenDAC sammen med journalist Adrian Hughes, Kasper Guldager fra Transformer.Build, Gunhild Askehave fra Det Kongelige Akademi og vært Lars Fjendbo Møller fra Dansk Arkitektur Center.

Tjek også scenen Action Space ud i programmet. Her har Forandringsbevægelsen sammensat et virkelig spændende program for den 29. oktober med navne både i og udenfor byggebranchen. Se hele programmet her. 

Kom og vær med på Nordens største event om bæredygtighed byggeriet!

Klik her og tilmeld dig på 2 minutter!