Hvem former fremtidens boligbyggeri? Og hvad driver valget om træ?

Hvem former egentlig fremtidens boligbyggeri – beboerne, der vælger, eller bygherrerne, der beslutter? Spørgsmålet om mere træ i boligbyggeriet handler ikke kun om materialer. Det handler også om mennesker, beslutninger og rammebetingelser.

På konferencen Build in Wood den 19.-20. maj i D15 får du indsigt i, hvordan beboernes forventninger og bygherrernes beslutninger mødes i praksis. Det giver dig et stærkere grundlag, når du selv skal træffe valg om materialer, økonomi og drift.

Samtidig bliver du en del af årets vigtigste og største samlingssted for træbyggeri i Danmark, hvor 300 andre træentusiaster mødes for at dele viden, erfaringer og skabe nye forbindelser, som kan blive værdifulde i dit arbejde.

HVEM VÆLGER EGENTLIG AT BO BÆREDYGTIGT OG HVORFOR? 

Sociolog og seniorrådgiver hos BARK, Marie Louise Hartvig Widding, flytter fokus fra ikoniske projekter til de boligtyper, de fleste danskere faktisk bor i. Med afsæt i Kirkebjerg Søpark deler hun ny viden om, hvad der motiverer forskellige målgrupper til at vælge mere bæredygtige løsninger – og hvilke barrierer der spænder ben.

Hun giver samtidig indblik i, hvilke forventninger beboere har til boligens indretning, udtryk og materialevalg, og hvordan den viden kan bruges, når vi designer, rådgiver og kommunikerer om fremtidens boligformer. Det giver dig et bedre grundlag for at forstå, hvilke boligtyper der faktisk kan skaleres.

BYGHERRER, TRÆBYGGERI OG INNOVATION – DRIVER I FORANDRINGEN? 

Træ rummer store klimamæssige og arkitektoniske potentialer – men for bygherrer er valget langt fra enkelt. Brandkrav, økonomi, forsikring, materialeusikkerhed og nye driftsforventninger gør beslutningen kompleks.

I denne samtale mødes tre bygherrer fra private, almene og kommunale projekter for at diskutere, hvordan bæredygtige materialer og nye byggemetoder faktisk bliver omsat til praksis. Panelet deler erfaringer med innovation i virkelige projekter, som du kan bruge i dine egne beslutninger.

• Christian Nørgaard, project director, KIRKBI
• Klaus Freddi Juelshøj, chef for byggeri & bæredygtighed, Boligforeningen VIBO
• Mia Manghezi, direktør, Københavns Ejendomme

Se programmet med alle indlæg og talere

Tilmeld dig nu