Få den viden om træbyggeri, du ikke får andre steder

På Build in Wood får du to intensive dage med konkret viden og praktiske greb, der styrker dit arbejde med træ – fra materialevalg og detaljering til strategiske beslutninger.

Build in Wood den 19.-20. maj i D15 kan du glæde dig til at høre eksperter og praktikere, der deler erfaringer fra frontlinjen af moderne træbyggeri og giver dig indblik i både muligheder og udfordringer.

Du kan bygge din helt egen konference, så du er sikker på at få præcis den viden, du har brug for i dit arbejde.

På konferencens første dag kan du vælge mellem:

SPOR 1: Fugt
SPOR 2: Nye Træressourcer: Fra løvtræ til pil og hybride materialestrømme
Masterclass 1: Avancerede knudepunkter og samlingsdetaljer i moderne træbyggeri

Læs mere herunder eller i programmet

SPOR 1: FUGT

Effektiv fugthåndtering er helt afgørende for, at træbyggeri fungerer og holder i mange år. Men det kræver skarpe valg i både design, projektering og udførelse. På dette spor får du indblik i hvordan fugtstrategier faktisk bliver udviklet og gennemført i praksis. Sporet bliver modereret af Christian Fundby Schou fra Teknologisk Institut.

Med afsæt i det aktuelle træbyggeri Marmormolen deler Henning Larsen Architects, LM Byg og Pihl & Søn hører du erfaringer fra både tegnestue og byggeplads, mens NCC viser, hvordan en systematisk tilgang til fugt er blevet en integreret del af deres projekter.

SPOR 2: NYE TRÆRESSOURCER: FRA LØVTRÆ TIL PIL OG HYBRIDE MATERIALESTRØMME

Med stigende pres på træressourcerne er der behov for at tænke nyt – både i skoven, i værdikæderne og i selve designlogikken. På dette spor bliver du klogere på uudnyttede potentialer i dansk løvtræ, den regenerative kapacitet i pil, og nye hybride strukturer skabt af hurtigtvoksende træ og genbrugte materialer.

Du kan glæde dig til tre perspektiver, der tilsammen peger på, hvordan vi kan bruge hele træet mere intelligent og udvikle fremtidens materialer til byggeriet.

MASTERCLASS 1: AVANCEREDE KNUDEPUNKTER OG SAMLINGSDETALJER I MODERNE TRÆBYGGERI 

Denne masterclass er målrettet ingeniører, der allerede arbejder med træ og ønsker at tage skridtet videre fra grundprincipper til avanceret praksis.

Jacob Ettrup Petersen fra Artelia kombinerer faglig teori med konkrete projekteksempler, så du både får den tekniske forståelse og ser, hvordan principperne anvendes i virkeligheden. Fokus er på realiserbare løsninger, de vigtigste faldgruber og de beregningsmæssige greb, der gør en forskel i praksis.

Se alle spor, talere og hele programmet her. 

Tilmeld dig her.