Energieffektiv fjernvarmeløsning til renoveringsprojekt i Herning

I Herning er et stort renoveringsprojekt i gang på Porshøj, hvor 441 lejligheder i 21 boligblokke fra 1960’erne bliver forvandlet til moderne og energivenlige hjem. Vi  leverer skræddersyede fjernvarmeløsninger til projektet, der sikrer beboerne komfort og energieffektivitet.

En af udfordringerne var at skabe kompakte løsninger, der overholder alle krav, da lejlighederne har begrænset plads i teknikskakterne. Gemina Termix har leveret i alt 220 Termix VMTD Mini, 221 Termix VMTD Mini opbl. ISO og 21 Termix HD opbl. til projektet.

Projektleder Jan Kruse Hedegaard fra Kjellerup VVS fremhæver det gode samarbejde med Gemina Termix: “Vi får altid hurtig, professionel hjælp og skræddersyede løsninger, som overholder alle de gældende krav. Det har en stor betydning for det endelige resultat.” Ryan Juhler Hansen, distriktschef hos Gemina Termix, understreger vigtigheden af det tætte partnerskab og løbende dialog for at finde den optimale løsning for Porshøj-renoveringen. Dette sikrer, at beboerne kan se frem til lyse, moderne og energivenlige boliger.

Læs mere om det store renoveringsprojekt her: https://termix.dk/projekter/porshoej-herning/