
Elsker du at arbejde siloopdelt? Synes du, samarbejde er overvurderet? Og har du både tid og penge nok til at gentage de samme fejl igen og igen? Så skal du holde dig langt væk fra konferencen Den Nye Byggeproces.
Men hvis du – ligesom mange andre – mærker, at den lineære proces har udtjent sin rolle, og at det er nu, vi skal skifte gear, så læs lige videre. For du har faktisk ikke råd til at lade være.
Den nye byggeproces skal hjælpe med det, vi ønsker os af fremtidens byggeri: bæredygtighed, gennemsigtighed, genbrug, samarbejde og skalerbare løsninger. Og hvis vi ikke tager fat dér, så kommer vi ganske enkelt bagud!
På konferencen Den Nye Byggeproces – bæredygtighed gennem stærkt samarbejde den 18.-19. juni får du værktøjer og viden med hjem, som du kan bruge med det samme. Og du møder praktikere, der, ligesom dig, er klar til at gøre tingene anderledes uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Lige nu kan du tilmelde dig konferencen og spare 1.000 kr. med vores Early Bird-tilbud. Rabatten lukker kl. 23.59 på fredag.
Hent din Early Bird-billet her
Tre udvalgte indlæg med konkrete greb til en ny byggeproces
Vi har håndplukket tre relevante indlæg, der giver dig nye perspektiver og brugbare erfaringer til en mere effektiv, samarbejdsdrevet og bæredygtig byggeproces. Kåre Stokholm Poulsgaard fra GXN viser, hvordan gamle betonelementer genanvendes i praksis i (P)RECAST-projektet – med metoder, der både sparer CO₂ og skaber nyt designpotentiale.
Henrik Kjærgaard-Phillipsen og Anders Lendager dykker med projektet TRÆ ned i, hvordan langsigtet, tværfagligt samarbejde giver mulighed for at teste og justere metoder i takt med erfaringer – og skabe bedre resultater.
Og i en samtale mellem bygherre, arkitekt og entreprenør får du et unikt indblik i tre forskellige renoveringscases – og ikke mindst, hvad vi konkret kan lære af dem i fremtidige projekter
Tag dine kollegaer med – og få rabat
Tilmeld dig inden den 9. maj og få Early Bird-rabat på 1.000 kr. Er I en gruppe på tre eller flere, tilbyder vi ekstra rabat. Skriv til os på info@buildinggreen.eu for at høre nærmere.