
Findes der en mere oplagt lokation til Nordens største og mest toneangivende event om bæredygtighed i byggeriet end et gammelt lokomotivværksted, der nu er transformeret til et råt og fedt venue til afholdelse af events?
Ikke hvis du spørger Building Green.
Building Green CPH indtager nemlig de smukke lokaler i Lokomotivværkstedet den 29.-30. oktober.
Det bliver større, mere internationalt og helt sikkert i flottere omgivelser, og det passer godt ind i årets tema Scaling for Enough, hvor du kan være med til at sætte fokus på skalering og tilstrækkelighed i byggeriet. Der venter dig et vildt spændende program med talere i verdensklasse, topaktuelle debatter og et kæmpe netværk med 10.000 fagfolk!
På det lille stykke vej fra offentlig transport til Lokomotivværkstedet kan du tage en shuttlebus direkte fra IKEA eller starten af Otto Busses Vej, du kan også hoppe på en cykel fra Donkey Republic med rabat. Nemmere bliver det ikke! Læs mere om alle dine muligheder for at komme til Lokomotivværkstedet her.
Og vigtigst af alt: Hent din gratis billet, så er du klar til to dages viden og inspiration. Hent den her – det tager kun 2 minutter!