
Organisationen Green Power Denmark tår bag en helt ny hjemmeside, hvor man har samlet stort set al viden om det danske elnet. Hjemmesiden hedder også meget logisk elnet.dk.
– Elnet.dk vil fremover være den naturlige indgang til, hvad der har med distributionsnettet at gøre – herunder tariffer, tilslutningsbidrag, netudvikling og tekniske krav, fortæller konsulent Mikkel Vesterbæk fra Green Power Denmark.
Det kan være medarbejderne i landets 35 netselskaber, ligesom installatører, rådgivere og VE-udviklere kan få gavn af at hente viden her. Brugerne får en direkte adgang til tidligere udgivet og nuværende materiale om løsninger af netteknisk og netregulatorisk karakter.
Her ligger også nettekniske rapporter, ligesom man har samlet en række net-relaterede sider, links, kort og services ét sted: Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik (ELFAS), Geozonekortet, Installationsblanket
– Elnet.dk vil fungere som en slags one-stop-shop for viden om elnettet til glæde for både ansatte i netselskaberne og for omverdenen. Vi håber, at alle brugere vil spare tid med den mere direkte adgang til viden, siger Mikkel Vesterbæk.
Udover at elnettet spiller en afgørende rolle i et samfund, der er i fuld gang med at blive yderligere elektrificeret, kan elnetselskaberne også se ind i en fremtid, der byder på milliard-store investeringer i alt fra kabler til transformerstationer.
Teknologidirektør Jørgen S. Christensen fra Green Power Denmark håber, at hjemmesiden kan hjælpe og blive styrke udvekslingen af viden på tværs af faggrænser. Derfor kommer han med en opfordring til hele branchen:
– Gå på opdagelse efter nyt og gammelt materiale, lær hjemmesiden at kende og kom endelig med feedback, hvis der er noget, der kan stå klarere, lyder opfordringen fra ham.
Kilde: Green Power Denmark