
Svensk-kinesiske Volvo vil gøre luften i kabinen på deres biler bedre. I deres nye modeller i 90- og 60-serien, er der installeret et syntetisk, fiberbaseret og ioniseret filter, der skal holde 95 procent af alle PM2,5-partikler ude af kabinen.
Biler udstyret med virksomhedens nyeste luftrensningsteknologi leveres også med en sensor, der blev lanceret globalt i Volvos biler i 2020, der måler PM2,5-værdier inde i kabinen og giver føreren mulighed for at sammenligne dem med niveauerne udenfor.
På verdensplan lider mange byområder under PM2,5-niveauer, der overstiger WHO’s anbefalede grænseværdier, hvilket understreger behovet for at minimere deres indvirkning.
Bilen filter kan ydermere fjerne 99,9 procent af græs-, ukrudt- og træpollen fra den indstrømmende luft. Tallet er blevet certificeret af Allergy Standards Limited (ASL).
Føreren af modellerne vil via data på midterdisplayet, der viser det aktuelle pollen- og luftkvalitetsniveau udenfor, kunne vurdere, om kabineluften i bilen trænger til at renses. Denne internt udviklede app gør Volvo Cars til den første bilproducent, der leverer aktuelle data om pollenniveauet uden for bilen.
Heller ikke virus skulle i nævneværdig grad kunne finde vej til en Volvo-kabine. Advanced Air Cleaner fjerne mere end 97 procent af luftbårne vira, der ellers ville komme ind i kabinen via luftfilteret, og fjerner eksisterende virusniveauer i kabinen med op til 95 procent.
Kilde: Volvo Cars

