I den forgangne uge kom varmehjælpen til over 300.000 familier på plads, det samme gjorde 250 mio. kr. til hurtigere at udfase de små 400.000 gasfyr, der stadig er her i landet.
Det er alt sammen fint, men er i bund og grund symptombehandling, mener man i organisationen Synergi. For det tager ikke fat om det egentlige problem – det grundlæggende alt for høje danske energiforbrug.
Det bedste værn mod energikriser er først og fremmest at mindske vores unødvendigt høje energiforbrug i Danmark og samtidig udbygge forsyningen af grøn energi. Desværre er der i aftalen ikke initiativer, der substantielt gør noget for at mindske danskernes energispild. Etableringen af mere fjernvarme og flere varmepumper bliver ellers langt grønnere, hvis man kombinerer det med energirenoveringer af boligmassen. Derfor håber jeg ikke, at Christiansborg er færdige med at beskytte danskerne mod energikriser. Både for klimaet og pengepungens skyld skal Danmark have grønnere boliger, og så skal kommunerne rulle fjernvarmen ud i alle egne af landet, hvor det giver mening, siger Synergi-direktør Katrine Bjerre M. Eriksen.
For mens en varmecheck giver et plaster på såret lige her og nu, ændre det ikke på den kendsgerning, at alt for mange danskere bor i huse med alt for dårlige energimærker. For det betyder noget, om ens hus har energimærke G eller A20.
Faktisk er energiforbruget cirka 20 gange højere i G-huset.
Familier med lave indkomster bruger typisk en langt større del af deres indkomst på energi end familier med høje husstandsindkomster. Derfor bliver lavindkomstgrupper forholdsvis hårdere ramt, når energipriserne stiger. Næste skridt må derfor være at se på, hvordan vi kan få løftet alle boliger op fra energimærkerne G, F og måske endda E. Flere lande i Europa er allerede i gang med netop det, og EU-Kommissionen har foreslået det samme i deres udspil til ’Fit For 55’. Det vil værne udsatte danskere mod fremtidige energikriser, påpeger Katrine Bjerre M. Eriksen.
Kilde: Synergi
