
Virksomheden Venti har indgået et samarbejde med den finsk/estisk virksomhed ETS Nord AS. Virksomhedens primære beskæftigelse er produktion samt design og salg af ventilationsudstyr og tilbehør. ETS Nord opererer primært i Norden og er markedsledende i Finland
Med det nye samarbejde opnår Venti en optimal supplering i virksomhedens produktportefølje. Venti får nu mulighed for at disponere over en velassorteret portefølje af tekniske produkter af høj kvalitet, som supplerer det nuværende sortiment optimalt. Desuden sikrer samarbejdet et langt bredere produktprogram på kanaldelen, da Venti nu bl.a. vil kunne tilbyde et komplet rustfrit program.
Vi har en dybt rodfæstet baggrund inden for teknologi. Vi griber udfordrende, komplicerede produktionsmetoder, der gør det muligt for os at designe og producere ting, der for 10 år siden virkede nærmest utopiske, forklarer ETS Nords grundlægger Urmas Hiie,
Også den ambitiøse tilgang til bæredygtighed falder helt i tråd med ambitionerne og kerneværdierne hos Venti. Hos ETS Nord følges kvalitets- og miljøpolitik nøje af koncernens topledelse, og virksomheden er meget opmærksom på de miljømæssige påvirkninger i relation til deres aktiviteter.
Både målet om at sikre den gode luftkvalitet og et sundt indeklima, passionen for innovation og teknologi samt grundtanken om pålidelighed og troværdighed i forhold til kunden er tydelige lighedspunkter i forhold til os i Venti. Desuden har både vi i Venti og ETS Nord en klar ambition om hele tiden at udvikle arbejdsprocesser i en mere bæredygtig retning, og begge parter brænder for at inkorporere klimavenlige tiltag, hvor det er muligt. Helt konkret styrker aftalen vores måde at være til stede i markedet på, med mere komplette løsninger og flere produkter af høj kvalitet, siger Søren Lindahl, direktør i Venti.

