
Brødrene Dahl hev guldet hjem i kategorien Digital Architecture ved årets Danish Digital Award, der gjorde fysisk comeback efter sidste års virtuelle show.
Virksomheden var nomineret i og vandt guldprisen i kategorien Digital Architecture.
Kunderne forventer en sammenhængende kundeoplevelse uanset, hvilken del af virksomheden
de er i kontakt med. Og med denne pris beviser vi, at vores fundament for mange års kommende udvikling er i verdensklasse. Det er vi meget stolte af, siger Bo Velling-Theisen, Direktør for Marketing, Digital & IT.
Prisen blev givet for måden at implementere en digital arkitektur på. Arkitekturen er designet til at accelerere og forstærke den digitale transformation og skaber overblik og sammenhæng i information på tværs af systemer og organisationen.
Det er en vigtig pris, som dokumenterer, at Brødrene Dahls digitale arbejde med at skabe et
sammenhængende økosystem er lykkedes. Vi har bygget, udvidet og optimeret vores digitale landskab igennem flere år. For at sikre, at nye initiativer naturligt bliver integreret, at vi skaber værdi for kunderne, og at de altid får en sammenhængende oplevelse, siger Bo Velling-Theisen.
De konkurrerede om prisen med fem store virksomheder heriblandt Søstrene Grene, Air Greenland og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Danish Digital Award blev stiftet i 2015 og arrangeres hvert år af Dansk Markedsføring og juryformand Kim Jong Andersen. Årets DDA slog rekord, da 172 dommere bedømte hele 343
indsendte marketingarbejde. Heraf blev 114 shortlistede, og torsdag blev der uddelt 16 guldvindere, 16 sølvvindere og 16 bronze.

