
Normalt koster det en bøde på 800 kr., hvis en selvstændig erhvervsdrivende overskrider en tidsfrist for indberetning af fx løn eller ikke får krydset af i en formular, at han eller hun ikke har nogen ansatte. Fejlen er velkendt. Siden 2018 er det sket 176.000 gange
Bøden er kun rimeligt, mener Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Til gengæld finder han det helt urimeligt, at de samme små fejl betyder, at man tvinges til at tilbagebetale hele det rentefrie skatte- og momslån, som mange virksomheder har gjort brug af. Foreløbig er det sket for mere end 1.100 virksomheder, der således kan stå med et krav om betale lån til flere hundrede tusinder kroner tilbage før tid, og med pålagt strafrenter.
Det er selvfølgelig på sin plads, at man skal betale de 800 kr., man normalt får i bøde for den slags registreringsfejl. Men at få inddraget sit lån svarer til, at man ryger i fængsel for at køre uden lys på cyklen. Desuden er der næppe nogen virksomheder, der har forstået konsekvensen af småfejlene, og så har skattemyndighederne ikke gjort deres oplysningsarbejde godt nok. Det har jo ikke været meningen med coronalånene, at de selvstændige pludselig skulle stå med en kæmpe, uforudset regning, der kan knække deres virksomhed. Derfor skal reglen fjernes, mener Jakob Brandt.
Kilde: SMVdanmark

