
Mens vi er blevet meget bekendte med, hvad el og gas koster, så er prisen vand stadig ikke kendt for mere end halvdelen af danskerne.
Vi kender ikke prisen på vandet, ej heller hvor meget vi bruger om måneden. Ikke desto mindre er energikrisen tilsyneladende slået igennem også på bandforbruget, for 60 procent sparer mere på vandet end tidligere, viser en ny analyse om danskerne vandforbrug under energikrisen, som YouGov har gennemført for Grohe.
Blandt de mest populære sparetiltag er at slukke for vandet, når man børster tænder (72 %), tage kortere brusebade (59 %) og investere i vandbesparende produkter (32 %).
Mens det er ret let at se, hvor meget vand man anvender på månedsbasis, kan det kræve lidt mere øvelse at gennemskue vandregningen idet den f.eks. er meget forskellig i forhold til, hvor i landet man bor. Ifølge interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, Danva er prisen således afhængig af geologiske forhold, kundegrundlag og store forskelle i investeringsbehovet i de enkelte forsyningsselskaber.
For at kunne sammenligne prisen på tværs af selskaber opgør organisationen en gennemsnitlig pris, som er den pris, en gennemsnitlig husstand betaler ud fra et gennemsnitligt forbrug. *De seneste år 2021 og 2022 har denne pris ligget på godt 73 kr. pr m3.
Den høje inflation de seneste år har ikke umiddelbart haft indflydelse på vandpriserne endnu, da der er en forsinkelse mellem inflationen ude i samfundet, og hvornår priserne stiger på vand. Det skyldes, at prisloftet for vand kun bliver reguleret hvert andet år. Man kan således forvente prisstigninger på vand både i 2023 og 2024, hvilket helt naturligt bør øge motivationen til at spare på vandet endnu mere.
Kilde: Grohe