
DTU er vært for International Buildings Physics Conference 2021 (IBPC2021), som finder sted online 25.-27. august. Her er der mulighed verdens førende eksperter inden for bygningsfysik.
Konferencen vil over tre dage byde på 300 indlæg med state-of-the-art forskning inden for alle aspekter af bygningsfysik – fra indeklima, energioptimering og innovative materialer til akustik og lysforhold og meget mere.
Fælles for indlæggene er fokus på, hvordan vi kan skabe et mere bæredygtigt, sundt og holdbart byggeri.
Hør bl.a. danske og internationale keynotes om bio-baserede materialer, cirkulært byggeri, og hvordan vi kan forebygge luftbåren smitte i bygninger.
Man kan vælge en ”view only”-billet, hvor man kan overvære alle indlæg på konferencen – eller se dem efterfølgende, når det passer. Alle indlæg vil være tilgængelige for deltagere indtil seks måneder efter konferencen.
Konferencen afvikles online af hensyn til de mange internationale deltagere. Man kan dog også møde op fysisk. Den finder sted i DTU’s nyrenoverede Bygning 116.
IBPC2021 arrangeres af DTU, BUILD – AAU, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Lunds Universitet.
Kilde: DTU

