Ventilation i svømmehaller er mere end et teknisk anlæg – det er en afgørende faktor for sundhed, komfort og bygningens levetid. I en svømmehal mødes høje temperaturer, fugtighed og kemiske processer, der stiller særlige krav til håndteringen af luften. At finde den rette balance mellem energiforbrug, indeklima og holdbarhed er en udfordring, der kræver både teknisk ekspertise og forståelse for de unikke betingelser, der gør sig gældende i en svømmehal
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 11, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Af Allan Malmberg
Svømmehaller er blandt de mest krævende bygninger, når det kommer til ventilation. Her skal tekniske løsninger ikke blot sikre et behageligt indeklima, men også beskytte bygningen mod fugt, korrosion og sundhedsskadelige gasser. Ikke mindst forskellige varianter af trihalomethaner, især trikloraminerne (NCl3), som er en de mest sundhedskritiske trihalomethaner. Samtidig står branchen over for et stigende pres for at reducere energiforbruget og integrere bæredygtige løsninger.
– Det er ikke bare et spørgsmål om at udskifte luften. Det er et spørgsmål om at skabe et sundt miljø, beskytte bygningen og gøre det så energirigtigt som muligt, påpeger Tobias Jønsson, produktchef hos Lindab, med lang erfaring inden for ventilationsområdet.
Svømmehaller er unikke miljøer, hvor høje temperaturer, fugtighed og kemiske processer skaber en cocktail af udfordringer for både bygning, teknik og brugerne.
– Vi har to hovedformål med ventilationen, forklarer han.
– For det første skal vi affugte luften for at beskytte bygningen mod skader. For det andet skal vi fjerne trihalomethaner – de sundhedsfarlige gasser, der dannes, når klor reagerer med organisk materiale. Disse gasser er tungere end luft og lægger sig på vandoverfladen, hvilket gør dem svære at fjerne.
Fra traditionel til moderne ventilation: En revolution i luftstrømme
Traditionelt har man i svømmehaller blæst ind ved gulvet langs vinduer og suget ud højt oppe – ofte helt oppe i loftet. Denne metode var designet til at beskytte kolde overflader som vinduer mod kondens, men den var langt fra optimal, når det kom til at fjerne de tungere, sundhedsskadelige gasser.
– Det er ikke nok bare at opblande luften, som man gør i et kontorbyggeri. I en svømmehal skal der skabes en kontrolleret luftstrøm, der effektivt fjerner de farlige stoffer, uden at øge energiforbruget og affugtningen unødvendigt.
I dag har branchen vendt op og ned på de traditionelle metoder.
– Der indblæses nu luft ved loftet og suges ud ved gulvhøjde i vægriste, forklarer Tobias Jønsson.
– Med de rigtige produkter skaber dette en langsom, kontrolleret luftbevægelse over vandoverfladen, der effektivt fjerner trikloraminer. Samtidig reducerer vi energiforbruget med 10-20 procent (Kilde 1: ”Sweco renovering af svømmehalsventilation”), fordi naturlovene udnyttes bedre.
Nøglen til energibesparelser
En af de mest effektive måder at spare energi på er at integrere varmepumper i ventilationsanlægget.
– Varmepumper gør det muligt at affugte luften mere effektivt, hvilket resulterer i en mindre nødvendig luftmængde for at affugte svømmehallen, siger Tobias Jønsson.
Varmepumper er den enkelkomponent, der kan reducere energiforbruget mest – helt op til 30-40 procent (Kilde 1), men de er ofte fravalgt på grund af anlægsbudgetter.
– Det er ærgerligt, for en varmepumpe har en tilbagebetalingstid på kun 5-7 år, pointerer han.
– Når man tænker på, at en svømmehal typisk har en levetid på flere årtier, er det en investering, der betaler sig.
T- og TB-værdier
Når man designer ventilationsanlæg til svømmehaller, er T- og TB-værdier afgørende for at sikre både anlæggets holdbarhed og brugerkomforten.
T-værdien angiver, hvor godt ventilationsanlægget er termisk isoleret.
En lav T-værdi som T1 eller T2 betyder, at anlægget har en god isoleringsværdi, som mindsker kondensdannelse. Det er afgørende for at undgå korrosion og skader på bygningen.
– Hvis anlægget har en høj T-værdi, for eksempel T3 eller T4, betyder det, at anlægget er dårligt isoleret, hvilket medfører kondens, som derved kan medføre korrosion, påpeger han.
TB-værdien angiver kuldebroer i ventilationsanlægget. En lav TB-værdi som TB1 eller TB2, betyder, at kuldebroer i anlægget er reduceret til et fornuftigt niveau. Høje TB-værdier som TB3 eller TB4 medfører kondens og energitab i anlægget.
T1/TB1 er det helt optimale, men praktisk vil svømmehalsanlæg ofte opnå T2/TB2, hvilket også fint sikrer mod kondensproblematikkerne i ventilationsanlægget.
I praksis betyder lave T- og TB-værdier, at anlægget er bedre i stand til at håndtere de udfordringer, der opstår i et fugtigt og varmt miljø som en svømmehal, og samtidig sikrer det, at energien fra udsuget luft forbliver i anlægget og derved bedre kan overføres til indblæsningsluften, forklarer Tobias Jønsson.
En afbalanceret tilgang til komfort og energi
Fugtighed og temperatur er to af de mest kritiske faktorer i en svømmehal med hensyn til energiforbruget.
– For at opnå et behageligt indeklima anbefales en relativ fugtighed på 54-60 procent ved 30 grader, forklarer han.
54 procent ved 30 grader svarer til en absolut fugtighed på 14,3 g/kg, hvilket er standardernes anbefaling. Dog kan fugtigheden hæves til 60 procent, hvilket resulterer i en besparelse på 5-10 procent energi, fordi den nødvendige luftmængde reduceres ved en højere tilladelig relativ fugtighed.
– Men det er vigtigt at finde den rette balance. Hvis fugtigheden bliver for høj, risikeres kondens på kolde overflader, hvilket kan føre til skimmel og korrosion. Det er derfor vigtigt, at der udføres en udførlig dugpunktsanalyse af svømmehallens overflader, understreger han.
Temperaturen i svømmehallen bør holdes 1-2 grader over vandtemperaturen for at minimere fordampning og sikre et behageligt miljø. Hvis luften er for varm, bliver det ubehageligt at opholde sig i lokalet. Hvis den er koldere end bassintemperaturen, øges affugtningen fra bassinerne og derved den nødvendige luftmængde.
Derfor er det vigtigt at finde den rette balance mellem temperatur og fugtighed.
Det er også vigtigt, at luftmængderne til svømmehallen beregnes korrekt, og især her skal det nøje granskes, hvilke typer af bassiner, temperaturer og aktiviteter der er, da de alle påvirker den affugtning, der sker af bassinvandet.
Kobber vs. alternativer – holdbarhed og sikkerhed
Valget af materiale i ventilationsanlæg er afgørende for både holdbarhed og driftssikkerhed.
– Kobber er det bedste valg til varmeflader og varmepumpedele, fordi det ikke korroderer. Selvom det er dyrere end alternativer som aluminium med epoxycoating, sikrer det en længere levetid og mindre risici, understreger Tobias Jønsson.
Kobber er ikke kun holdbart, men også sikkert. Hvis der opstår en beskadigelse i et anlæg, hvor der anvendes aluminium med epoxy, kan korrosion sprede sig hurtigt. Det sker ikke med kobber.
Nogle gange kan man høre udtrykket kobber, kobber, kobber, og det dækker ganske enkelt over, at man har anvendt kobber alle steder på for eksempel varmeflader, hvor ramme, lameller og coils er udført i kobber.
Måling af farlige gasser: En udfordring med lys i tunnelen
En af de store tekniske udfordringer med trikloraminer er, at man ikke kan måle niveauet direkte i ventilationen. Der er ikke sensorer i anlæggene, som kan måle niveauet. I dag styrer man primært på baggrund af fugtighed.
Men der er lys forude.
– Der er nye måleapparater under udvikling, der kan placeres i ventilationsanlæggene, og som derved gør det muligt at detektere gasarten og styre efter niveauet, forklarer han.
– Disse sensorer vil gøre det muligt at styre ventilationen mere præcist, så vi kan reducere energiforbruget og samtidig sikre et sundt indeklima.
Store vinduer og fritlagte stålbjælker
Moderne arkitektur agerer nogle gange modspiller til ventilationsanlæggene. Store vinduer og fritlagte stålbjælker ser smukke ud, men de kan skabe store udfordringer for ventilationen. Det samme gør de steder, hvor man har bassiner med forskellige vandtemperaturer i samme svømmehal, da der bør tilpasses det enkelte bassins temperatur.
Gælder det vinduer, er det vigtigt, at de er monteret korrekt, og at dampspærre er udført omhyggeligt. Det dæmper risikoen for kondensudtræk i konstruktionen. Vinduer er et smukt valg, men bidrager til potentielle kondensproblemer, så vælg og placer dem med omhu.
Det samme gælder fritlagte stålbjælker, som også kan skabe udfordringer med koldere overflader.
Disse udfordringer kræver en nøje planlægning af ventilationssystemet.
Det er optimalt, hvis arkitekten og ingeniøren kunne arbejde tæt sammen fra starten. Hvis ventilationen først tænkes ind, når bygningen er færdigdesignet, kan det være svært – og dyrt – at finde en god løsning.
Tyske normer som inspiration til ventilationsanlægget
Tyske normer, såsom VDI 6022, stiller strenge krav til sikkerhed i ventilationsanlæg.
– Disse normer kræver blandt andet, at man kan slukke for ventilatoren enkeltvist under vedligeholdelse, og at der er inspektionsglas og belysning i anlægget. Normen lægger også vægt på hygiejne og overflader i ventilationsanlæggene, forklarer Tobias Jønsson.
Det er ikke kun et spørgsmål om sikkerhed, men også om at gøre vedligeholdelsen lettere og mere effektiv.
Selvom disse krav ikke er lovpligtige i Danmark, er de en god inspiration for, hvordan man kan forbedre sikkerheden og funktionaliteten i ventilationsanlæg.
Normen behandler mange områder, og det kan fordyre ventilationsanlægget med elementer, der som sagt ikke er lovpligtige her i landet. Omvendt er den bredt anerkendt og anvendes ganske ofte ved byggerier, hvor der ønskes ekstra kvalitet, hygiejne og sikkerhed.
– Der kan også fokuseres på enkeltelementer fra normen – for eksempel med inspektionsglas og lys, at tilse standen på anlægget uden at åbne/afbryde ventilationsanlægget.
Med udviklingen af nye måleapparater og teknologier står branchen over for store muligheder for at forbedre ventilationen i svømmehaller.
Vi er således på vej mod en fremtid, hvor virksomhederne kan styre ventilationen i svømmehaller endnu mere præcist og energirigtigt, og samtidig sikre, at de er behagelige og fri for sundhedsskadelige gasser.
BOKS:
De farlige gasarter
I svømmehaller opstår der en ophobning af klorholdige gasser over vandoverfladen, især når vandet er varmt og der er meget aktivitet. Det drejer sig dog ikke om klorgas (Cl₂), som man også finder i moderne svømmehaller, men derimod forskellige kloraminer der skal håndteres.
Når frit klor (tilsat som desinfektion) reagerer med sved, urin og andre organiske stoffer fra badegæster, dannes der tre varianter:
• Monokloramin (NH₂Cl)
• Dikloramin (NHCl₂)
• Trikloramin (NCl₃) – også kaldet nitrogentriklorid.
Det er især trikloramin (NCl₃), som giver den karakteristiske “svømmehalslugt” i svømmehaller og som kan irritere øjne og luftveje.
Trikloramin er tungere end luft og samler sig derfor i et “lag” umiddelbart over vandfladen, hvor svømmere indånder det. Derfor oplever mange irritation netop dér.
BOKS:
VDI 6022
VDI 6022 er en tysk standard udgivet af Verein Deutscher Ingenieure (VDI), der omhandler hygiejne i ventilations- og klimatekniske anlæg. Standarden er vigtig for at sikre sundhedsmæssige og hygiejniske forhold i bygninger, herunder svømmehaller.
Hovedområder i VDI 6022
Hygiejnekrav til ventilationsanlæg:
Retningslinjer for design, installation, drift og vedligeholdelse af ventilationssystemer for at forhindre sundhedsskadelig forurening (for eksempel bakterier, svampe, kloraminer eller partikler).
Luftkvalitet:
Krav til filtrering, luftskifte og kontrol af luftfugtighed for at minimere risikoen for irritation, infektioner eller allergiske reaktioner.
Rengøring og vedligeholdelse:
Procedurer for regelmæssig inspektion, rengøring og desinfektion af kanaler, filtre og andre komponenter i ventilationsanlæg.
Mikrobiologisk kontrol:
Forebyggelse af vækst af mikroorganismer (for eksempel legionella og skimmel) i ventilationssystemer.
Dokumentation og kvalitetssikring:
Krav til dokumentation af anlæggets tilstand, vedligeholdelsesplaner og hygiejnemæssig overvågning.
Særlige krav til følsomme områder:
Ekstra strenge krav til områder med høj luftfugtighed eller risiko for forurening, såsom svømmehaller, hospitaler eller laboratorier.
I svømmehaller er VDI 6022 særlig relevant for:
Kontrol af kloraminer og fugt: For at undgå korrosion, dårlig lugt og sundhedsproblemer.
Ventilationseffektivitet: Sikring af tilstrækkeligt luftskifte for at fjerne farlige gasser og opretholde komfort.
Forebyggelse af skimmel: På grund af den høje luftfugtighed.
Standarden er bredt anerkendt i Europa og fungerer ofte som reference i dansk byggeri og drift af ventilationsanlæg, selvom den ikke er lovpligtig her.
