
En stor del af den danske klimaudfordring sker fra boligmassen, og derfor er det afgørende, at de danske boliger bliver så energirigtige som muligt.
Det er jo ingen sag, hvis midlerne er uanede, men for de fleste er sandheden, at der skal prioriteres. Og her er varmepumpen helt i top. Varmepumpen er nemlig noget af det, der pr. investeret krone rykker husets energimærke mest.
Det viser en ny rapport fra Finans Danmark og DI Byggeri, der har set på alle energimærkerapporter for enfamiliehuse siden 2020.
Hvor en varmepumpeinstallation typisk rykker energistandarden med to energimærker pr. 100.000 kr. investeret, rykker andre typer af energirenoveringer typisk energistandarden mindre.
Gennemgangen af de mange energimærkerapporter viser, at det dog ikke nødvendigvis er en ny varmepumpe, der står øverst på energikonsulenternes anbefaling, når de har gennemgået et hus.
For de ældre huse – med de dårligste energimærker fra E-G – er det isolering af muren, der oftest anbefales i energimærket. Tæt efterfulgt af tag og loft.
Ikke overraskende er det ifølge energimærkerapporterne er det billigere at rykke energimærket i den rigtige retning, hvis huset har et relativt dårligt energimærke, end det er for huse i bedre energimæssig stand.
I de gode huse er alle de lavthængende frugter jo ofte taget, og de tilbage står de mere omkostningstunge.
Ifølge Videnscentret Bolius vil energiforbedringer i boligen som regel også give et bedre indeklima med færre kuldebroer samt mindre træk og fodkulde.
Kilde: Home