Tusindvis af danskere har i de senere år siden lænket til deres skærm for at komme i betragtning til tilskud fra Bygningspuljen. Således også i 2022. Men nu viser tal for Energistyrelsen og Gjensidige Forsikring, at helt op imod 30 procent af ansøgningerne i 2022 aldrig endte med en udbetaling
I alt endte 70.000 ansøgningerne med at gå gennem nåleøjet. Baggrundene for, at en tredjedel endte uden udbetaling er lidt forskellige. Nogle blev trukket tilbage, i andre tilfælde blev tidsfristen ikke overholdt eller det viste sig, at der var fejl i ansøgningen.
– Den store interesse, der blev vist for Bygningspuljen er utroligt positiv, men samtidig er det ærgerligt, at tusindvis er gået forgæves. Derfor er opfordringen, at man er ude i god tid med sin ansøgning til de nye puljer, og sætter sig grundigt ind i kravene, for at øge sine chancer for at få sin ansøgning godkendt, så endnu flere danskere kan energioptimere deres bolig for både klimaets og pengepungens skyld, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.
Samlet set udbetalte puljen lidt over 1.3 milliarder kroner frem til slutningen af 2022, hvilket giver en gennemsnitlig udbetaling på over 28.000 kroner til den enkelte ansøger.
Bygningspuljen er blevet nedlagt som én samlet pulje. I stedet er den blevet splittet op i to. En er målrettet varmepumper, mens Energirenoveringspuljen skal uddeler midler til andre former for energirenoveringer
Kilde: Gjensidige Forsikring