
tado, der arbejder indenfor intelligent klimastyring, vil sætte skub i den europæiske energiomlægning, og til det formål har man overtaget aWATTar, der er en virksomheden, som arbejder med flytning af strømforbrug og brug af tidsdifferentierede tariffer.
aWATTar har udviklet en software til handel med og styring af et varierende strømforbrug, som gør det muligt at drage fordel af de ustabile energimarkeder
Kombinationen af de to teknologier gør det muligt for forbrugerne automatisk at flytte deres energiforbrug i forbindelse opvarmning og aircondition til tidspunkter hvor priserne er lave, helt uden at gå på kompromis med komforten
Langt det meste af energiforbruget i boligen vedrører opvarmning og varmt vand. tado° vil udnytte omlægningen af energi i retning af el-opvarmning. Eftersom de vejrafhængige vedvarende energikilder (solpaneler og vind) udgør hjørnestenen i omstillingen, er el-priserne blevet stadig mere svingende.
Tado vil flytte forbruget af varmen i boligen til et tidspunkt med en lavere pris. Når dette kombineres med aWATTar’s tidsdifferentierede tariffer vil forbrugerne opnå en væsentlig mulighed for at spare på deres energiregning og stadig opretholde det niveau af komfort, de er vant til.
aWATTar har tidligere udviklet en bred vifte af integrationer med originale produktfremstillere (OEM’s) indenfor solcelleindustrien og opladning af elbiler. Opkøbet gør tado° til en vigtig teknologiplatform, som automatisk giver kunderne mulighed for at flytte deres energiforbrug, på tværs af en række intelligent styrede applikationer, til tidspunkter med lavere priser.
tado har allerede indgået partnerskaber med en bred vifte af OEM’s og 12 Top 20 forsyningsselskaber i Europa såsom E.ON, Engie, Octopus, Ovo, Total, Shell, Naturgy, Vattenfall, EDF, SSE og Eni. De nye tilbud vil være tilgængelige for både eksisterende og nye tado° partnerskaber.

