I flere af de sydeuropæiske lande er det nu slut med at sætte AC-anlægget på fuld skrue og nyde den kølige luft, mens asfalten er ved at smelte udenfor.
Baggrunden er det stigende energiforbrug som følge af det voksende antal anlæg, der æder en stadig større del af den globale el-produktion.
I Italien kan man ikke indstille AC’eren lavere end 25 grader, mens spanierne åbenbart er lidt bedre til at klare varmen. Her kan den ikke komme længere ned end 27 grader.
I Frankrig må offentlige bygninger kun tænde for den kølige luft, når udetemperaturen overstiger 26 grader, og for nyligt fik butikker med tændt AC’eren forbud mod at have deres døre åbne.
Nogle kantoner i Schweiz har indført regler for køb af AC-anlæg. Fx skal man i Genève have en gyldig grund til at købe et anlæg. At det er varmt udenfor er ikke nok, mens visse sundhedsmæssige forhold kan være vejen til at få nedkøling.
Kilde: Euronews.com