Etablering af solceller og vindmøller er i slæbegear i danske kommuner
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 4, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(Læs originalartiklen her)
Af Jørgen Gullev, civilingeniør
Allerede sidste sommer appellerede en nydannet dansk alliance: “Alliance vedrørende energi- sammen om grøn el på land” til regering og myndigheder om at sætte turbo på udbygningen af vedvarende energi – solceller og vindmøller – i de enkelte kommuner.
Slæbegear
I en kronik i Dagbladet Børsen i september med overskriften ”Sol- og vindenergi på land skal op i gear” rettede en kreds af personer fra den nydannede alliance, der repræsenterer betydende fagområder, firmaer og forretningsområder, en kritik af regeringens slæbegear på det betydende område: Etablering af vedvarende energianlæg i Danmark.
I 2023 blev der således taget flere vindmøller ned, end der blev stillet op.
Vi fik i Danmark mindre el fra landvindmøller i hele 2023 end i 2022. Samtidig ventede kommunerne stadig på en afklaring om de tidligere meget omtalte såkaldte politiske energiparker på land.
Af kronikken i Børsen fremgik det endvidere, at reglerne om miljøvurderinger er så komplicerede, at selv forskellige kommunale forvaltninger, der skal følge reglerne, ikke er enige om fortolkningen af disse.
I kronikken foreslås, at der politisk besluttes en grøn forhandlingsgaranti, hvor det maksimalt skal tage 12 måneder at få en endelig afgørelse på et projekt om opførelsen af vind- eller solenergi på land.
Skattebetalinger og udligning
Alliancen foreslår blandt andet, at kommunerne selv skal beholde en større del af de skattebetalinger fra nye solcelle- og vindmølleanlæg, der etableres inden for de enkelte kommuners grænser.
Konkret skal det ifølge alliancen ske ved, at den kommunale indtjening fra jordskatter og erhvervsbeskatning fra nye solcelle- og vindmølleanlæg simpelthen friholdes fra den eksisterende kommunale udligning.
En sådan ændring af den gældende regel vil simpelthen betyde, at de kommuner, der gør noget for at få flere sol- og vindenergianlæg op at stå i eget område, vil blive direkte belønnet – vel at mærke til gavn for alle kommunens borgere.
Den omhandlede alliance vedrørende energi opstod i relation til regeringens ambition om, at Danmark skal have firdoblet mængden af grøn el på land i 2030.
Deltagerne i alliancen er: Dansk Erhverv, Vestas, Green Power Denmark, Eurowind, Landbrug & Fødevarer, Norlys, European Energy, NRGi og Andel.
Billigere grøn el i Danmark
Et højt tempo, der omfatter udbygning med grøn el på land, skal ifølge alliancen få Danmark ud af en del af de aktuelle kriser på energiområdet.
Vindmøller og solceller er ifølge alliancen den hurtigste måde at skabe ny grøn el på. Samtidig er det den billigste el, vi kan få.
“Vi bør sætte gang i udbygningen med solceller og vindmøller på land i Danmark, så vi i 2025, 2026 og 2027 har nok grøn el”, lyder det fra alliancedeltagerne.
Samtidig kan en fremrykning og udbygning af elproduktion på land, foto 1, skære milliarder af grundlaget for etablering af store havvindmølleparker, foto 2, der i fuld udbygning totalt vil repræsentere trecifrede milliardbeløb. Det er således ifølge alliancen ikke kun godt for klimaet, men det betyder også betydeligt billigere el for danskerne.
Alliancen konstaterer, at der heldigvis også er stor opbakning fra danskerne til alliancens målsætning. To ud af tre danskere ønsker flere landvindmøller opstillet i Danmark, hvor der som bekendt samtidig ofte er rigeligt med vind og dermed CO2-fri el til danskerne.
Det væsentligste, der ifølge alliancen mangler, er den politiske energi. Men det er netop her, alliancen vedrørende energi kommer ind i billedet.
Den nye grønne alliance ønsker netop at fremme udbygningen af vedvarende energi på land, og kommer med seks konkrete forslag til umiddelbar politisk handling.
Det skal ifølge alliancen blandt andet blive nemmere at opstille og installere vedvarende energiproduktion – vindmøller og solceller – på land.
Sagsbehandling
Alliancen lægger her stor vægt på en ændret sagsbehandling og fremsætter nedenstående seks konkrete forslag. Frem for alt skal sagsbehandlingen speedes op og strømlines ikke mindst i kommunerne.
Samtidig er der behov for, at rammevilkårene for etablering af produktionsanlæg for vedvarende energi bliver stabile.
Kommunerne skal have en klar målsætning gående ud på, at vedvarende energiproduktion skal etableres hurtigst muligt, samtidig med at værdien af produktionen fastholdes lokalt
Seks konkrete forslag
Alliancens seks konkrete forslag hvad angår vedvarende energi, er rent overskriftsmæssigt:
1. Alle skal bidrage
– Opfyld målsætningen om firdobling af grøn el på land.
2. Grøn behandlingsgaranti
– Det skal være slut med lange sagsbehandlings-, godkendelses- og klageprocesser.
3. Den kommunale sagsbehandling skal løftes
– Myndighedernes behandlingspraksis varierer fra kommune til kommune. Det foreslås derfor blandt andet, at sagsbehandlingstiden bliver vurderet sideløbende med de forpligtende målsætninger.
4. Godt grønt købmandskab
– Anlægsopstillere skal blandt andet være sikre på etableringsvilkårene.
– Det pågældende område for energianlæg må ikke fremtidig blive betragtet og dermed benyttet som erhvervsområde.
– Den kommunale indtjening fra sol og vind skal friholdes fra den kommunale udligning.
5. Elnet til tiden og til mere grøn el
– Med en stor udbygning af vedvarende energiproduktion skal der ske en markant udbygning og digitalisering af elnettet på såvel transmissions- som distributionsniveau.
6. NEKST skal være et identificerende og reviderende handlingsfællesskab
– Mange ældre, men stadig gældende aftaler og forordninger, der er barriereskabende for etablering og drift af solceller og vindmøller, skal revideres og gøres nutidsaktuelle. Netop på blandt andet dette område kan NEKST bidrage med hjælp, som kan ændre forældede, men stadig iværksatte politiske bremsende procedurer og praksisser.
– På området anlægsgodkendelse bør der eksempelvis – i langt højere grad end det i dag er tilfældet – tænkes i nye måder at understøtte en trinvis udbygning af grøn energiproduktion fra sol og vind, som netop kan ske i takt med den nødvendige udbygning af elnettet.
– For at sætte turbo på opstilling af solceller og vindmøller skal NEKST således medvirke til en række genforhandlinger af lokale problemer, der rækker fra tekniske netspændingsforhold til afskaffelse af kirkers forældede indsigelsesret til vedvarende energianlæg i lokalområdet.
– Afskaffelse af reglen om det maksimale antal vindmøller i Danmark. En regel, der stadig har været gældende siden 2018, hvor man politisk besluttede, at der i 2030 maksimalt skulle være 1.850 møller i Danmark.
Tiden er løbet fra flere af disse tidligere politisk baserede beslutninger, bestemmelser og løfter vedrørende de danske energiforhold.
Men med en tidligere direktør i Dansk Energi (Danske Elværkers Forening) som energiminister, foto 3, og med ministerens etablering af NEKST – den nationale energikrisestab – der skal øge tempoet i den nødvendige grønne omstilling blandt andet ved forøgelse af antallet af vindmøller og dermed afskaffelse af reglen om det maksimale antal møller, er der tilsyneladende skabt mulighed for en fremtidig bedring af de danske energiproblemer.
