Serviceportalen Dinfagpartner, der matcher håndværkere og opgaver, er i den grad ude med riven efter fjernvarmen og den fortsatte udbygning af den form for opvarmning. For meget varme går tabt i rørene, det er, afhængig af lokaliteten, ofte dyrere end andre opvarmningsformer, og den eneste måde at få reguleret prisen er ved at regulerer forbruget, lyder nogle af argumenterne mod en fortsat udbygning af fjernvarmen.
Ifølge Dinfagpartner taber et typisk fjernvarmenet omkring 2 MWh varme om året pr. husstand – svarende til energien fra næsten 200 liter fyringsolie. For et ældre hus med et varmeforbrug på 20 MWh betyder det omkring 10 % tab, mens det i et nyt lavenergihus med kun 6 MWh forbrug svarer til hele 25 %.
Med andre ord: jo mere energieffektivt huset er, jo større del af varmen går tabt undervejs, og dermed udnytter fjernvarmen energien dårligere i moderne byggeri. Samtidig fastsættes fjernvarmepriserne centralt efter det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip, hvor forbrugeren ikke har indflydelse på prisen eller mulighed for at udnytte perioder med lav elpris.
Den eneste måde, forbrugeren har mulighed for at påvirke prisen på fjernvarme, er gennem selve forbruget.
Ifølge Forsyningstilsynet (2024) koster fjernvarme i gennemsnit 15.929 kroner årligt for et standardhus på 130 m². Til sammenligning koster en moderne luft-til-vand varmepumpe typisk mellem 8.000 og 13.000 kroner i drift om året – og kombineres den med solceller, kan udgiften blive væsentligt lavere.
– Når du er bundet til fjernvarmen, kan du hverken forhandle eller udnytte de tidspunkter, hvor energien er billigst, siger Terje Pedersen, direktør for Dinfagpartner.dk.
– Med solceller og varmepumper kan du derimod producere og lagre din egen varme. Det giver en helt anden økonomisk frihed – især på lang sigt.
Portalen hiver tal frem fra Energistyrelsen (2025), der viser, at fjernvarme i gennemsnit udleder 0,0418 kg CO₂ pr. kWh, mens en varmepumpe med SCOP 3 udleder cirka 0,0270 kg. Solceller og varmepumpe kan endda bringe udledningen tæt på nul – og med tilskud fra Varmepumpepuljen på op til 27.000 kroner (gælder jordvarme) og VE-tilskud til solceller på op til 20 procent, bliver de lokale løsninger stadig mere attraktive.
Ofte bliver en slags hybrid-model foretrukket af de fleste energi-eksperter. I de store byer med mange indbyggere og korte afstande, ligger der typisk allerede fjernvarme. I mindre bysamfund er det ofte de decentrale løsninger, der står som de mest energioptimale løsninger.
Dinfagpartner.dk rejser derfor spørgsmålet: Skal Danmark fortsætte med at udvide fjernvarmenettet – eller satse på mere fleksible, decentrale teknologier som varmepumper, solceller.
Kilde: Dinfagpartner
