
Anders Rosenlund Staack er tiltrådt i stillingen som QHSE Manager hos Systemair A/S. Anders kommer fra en stilling som HSSE Manager hos Kronospan ApS, men har tidligere været ansat hos Systemair i 15 år.
– Jeg er meget glad for at være tilbage hos Systemair – det er her jeg hører til. I den kommende periode står vi som virksomhed og branche over for øgede kundekrav og lovgivning, der stiller nogle andre krav til os når vi taler miljø og sikkerhed, end vi før har været vant til. Derfor er det et område, hvor jeg vil have stort fokus, fortæller Anders Rosenlund Staack.
Ansættelsen af Anders udtrykker det øgede fokus, Systemair ønsker at give QHSE-aktiviteterne, hvilket også kommer til udtryk ved, at virksomheden har tilføjet ressourcer til området, både internt og eksternt.
– Vi skal have styrket den måde vi kommunikerer omkring både sikkerhed og kvalitet i vores virksomhed – det er også et punkt, jeg vil fokusere på, siger Anders.

