
Panasonic Heating & Cooling Solutions løfter sløret for sit nyeste medlem af deres Aquarea luft-til-vand varmepumpeserie – M-serien.
Den nye Aquarea M-model er modulært opbygget. Husejere kan udvide varmepumpens funktionalitet ved at integrere en avanceret kontrolboks eller ved at vælge mellem et Hydro-modul eller All-in-One-system.
M-serien kommer med en vibrationsdæmpende struktur, omstruktureret chassis og optimeret blæserhastighed for at reducere lydniveauet og minimerer derved potentielle lydgener for naboerne. Indedelen opretholder en lav ErP-lydværdi med et minimum lydniveau på 53B(A), som kan reduceres yderligere i ‘super quiet mode’-drift.
De bruger det miljøvenlige kølemiddel R290, som har et lavt globalt opvarmningspotentiale (GWP) på 3, hvilket resulterer i en lavere miljøbelastning, når det frigives i atmosfæren sammenlignet med andre kølemidler. Det gør M-serien til en energieffektiv løsning.
Den indeholder en ikke-brandbar kontrolboks, en luft/kølemiddelseparator og leveres med en strømboks med jordkabel og forseglede forbindelser for at øge sikkerheden.
De har en maksimal fremløbstemperatur på op til 75 grader ved en udetemperatur på minus 20 grader og kan levere 55 grader varmt vand ved udetemperaturer på ned til minus 25 grader.
Udendørsenheden bevarer opvarmningskapaciteten ned til temperaturer på minus 20 grader udenfor og kan operere ved temperaturer helt ned til minus 28 grader. Dette gør serien særligt velegnet til renoveringer, hvor der er behov for høje vandtemperaturer som ved opvarmning af radiatorer.
Derudover er udendørsenheden designet med Panasonics scrollkompressorteknologi, der giver balance mellem effektivitet og lydsvag drift.
M-serien leveres med en fjernbetjening, der har smarte funktioner som vandtryksvisning, et dobbelt kontrolsystem til separat styring af to områder i huset samt mulighed for at vælge den mest økonomiske energikilde ved at skifte mellem to kilder.
Udendørsenheden kommer i antracitgrå, der falder naturligt ind i omgivelserne. All-in-One-indedelen egner sig godt til mindre rum. Det skyldes, at indedelen har et kompakt design og ikke fylder mere end 59,8 x 60 centimeter.
Indedelen kan dermed placeres de fleste steder i hjemmet – i bryggerset, fyrrummet eller ved siden af køleskabet – også selvom pladsen er trang. Den lave højde tillader også installation med ventilationsanlæg på toppen.
Varmepumpens system leveres med en ny kontrolenhed, der gør den let at installere. Den kan også let tilsluttes internettet via et nyt frontpanel. Systemet giver slutbrugeren mulighed for at styre og overvåge energiforbruget på intelligent vis.

