For at imødekomme en stigende efterspørgsel har Advansor lavet 8 moduler om alt fra opstart, indregulering og servicering af køleanlæg til funktionalitet og idriftsættelse af varmegenvinding på dansk.
Advansor tilbyder både grundlæggende viden om CO2, helt konkrete råd , vejledning og best practice. Hvert modul tager cirka 1 time og det er gratis at deltage
Kurserne er live med to Advansor teknikere, og der lægges vægt på at være konkrete. ‘Vores online træninger er meget populære og vi har mange tilmeldinger’ fortæller Aftersales Director Kent Lejsgaard Poulsen fra Advansor og fortsætter ’Vi får kun positive tilbagemeldinger og deltagerne er især glade for, at de kan stille en masse spørgsmål direkte til vores teknikere’.
Første modul starter allerede i dag, men foretrækker man et andet sprog køres de også i foråret på engelsk, tysk, fransk, spansk og svensk.
Kilde: Advansor