Jimmi Beyer Gerlach hedder den nye mand på posten som GK Danmarks servicechef for ventilationsafdelingen på Sjælland. Han får ansvaret for at fortsætte og udbygge teknikentreprenørens udvikling i Øst med særligt fokus på energi og bæredygtighed
For at styrke kundeservicen og fastholde fokus på energi og bæredygtighed har teknikentreprenøren GK Danmark styrket serviceafdelingen i Øst med nyt talent i spidsen for serviceafdelingen. Jimmi Beyer Gerlach, 48, skal nu fremme den gode udvikling med vækst i serviceafdelingen i Øst, og han glæder sig meget til udfordringen med at sikre et højt niveau for service på Sjælland og øerne.
Jimmi Beyer Gerlach er oprindeligt uddannet maskintekniker, men opdagede efter kort tid, at hans interesse lå inden for ventilation. Efter endt uddannelse tog han derfor springet og videreuddannede sig til ventilationstekniker. Karrieren tog sin begyndelse som montør hos Wicotec Kirkebjerg A/S, hvor han opnåede 4 års erfaring som tekniker og montør. Senest har han været afdelingsleder hos C5 Ventilation A/S, hvor han var beskæftiget i 11 år – de seneste fem år som uddannet afdelingsleder. Han var glad for arbejdet, men alligevel manglede der noget; nemlig dialogen med kunderne og servicearbejdet.
Privat bor Jimmi Beyer Gerlach i Tune med sin kone Susanne og tre børn. Fritiden bruges på blandt andet på langdistanceskydning, hvor han skyder op til 3,2 kilometer langt.