Københavnerne har taget idéen om de 19 grader til sig. Det kan Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor konstatere. Selskabets beregninger viser, at siden september, hvor de første tilotag til at spare på varmen blev lanceret, er der blevet sparet 10-15 procent på varmeproduktionen i forhold til sidste år.
Nu gælder det om at holde fast i de vaner, også i den kommende tid, hvor fokus meget naturligt er på alt muligt andet end varmen i hjemmet eller på arbejdspladsen.
I Hofor har vi igangsat en ny kampagne, der skal minde vores 665.000 kunder om fortsætte det gode arbejde. Vi kan se, at det virker at skrue lidt ned, og de 19 grader er ikke helt skævt. Hver en grad tæller. Så det er stadig frem med uldsokker og bruge de gode spareråd, understreger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i HOFOR.
For hver grad, der bliver skruet ned, sparer man som tommelfingerregel 5 procent af varmen. Men det skal ikke blive et kapløb om at skrue mere ned end det. Hvis temperaturen inde bliver meget lav, og fugtigheden høj, kan det give dårligt indeklima. Derfor skal man fortsat lufte grundigt ud.
Vi håber københavnerne tager godt imod vores nye kampagne. Den skulle gerne inspirere til et skævt smil på læben og et energiforbrug, der hjælper os med at holde på varmen, sammen, siger Henrik Plougmann Olsen.
Kilde: Hofor

